Fukuyama: Krisen blev desværre for kort

Forventningerne til, at finanskrisen ville udløse store samfundsreformer, er bristet, mener Francis Fukuyama.

Francis Fukuyama, professor, John Hopkins University. Fold sammen
Læs mere
Foto: ERIC FEFERBERG
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Forestil dig en verden med åbne markeder, fair handel, velfungerende finansinstitutioner, ingen korruption, finanspolitisk stabilitet, uddannelse til alle og økonomisk tryghed. Den verden har vi lige misset en historisk mulighed for at skabe. Finanskrisen blev for kort. "Jeg troede, at finanskrisen ville ryste vores tanker fri og få en gennemgribende indflydelse på hele vores tænkning om, hvordan vi fungerer som samfund, sådan som det skete under den store depression i 1930’erne. Men det er ikke sket. Krisen blev for kort," siger Francis Fukuyama, som specialiserer sig i at analysere de kræfter, der former samfundsudviklingen. Han er professor på Johns Hopkins School of Advanced Studies og en af USA’s mest toneangivende politiske tænkere, strategisk rådgiver for skiftende regeringer i Washington – fra Ronald Reagan til Barack Obama – og medlem af en række centrale regeringsråd og tænketanke i USA. Fukuyama blev verdenskendt med sin bog "Historiens afslutning og det sidste menneske", hvor han efter Sovjetunionens fald varslede, at det liberale demokrati med USA som rollemodel var den ultimative ideologi, der vil forme fremtidens verden.

En farligere verden

I dag – godt 20 år senere – mener Fukuyama, at den amerikanske model er brudt sammen, hvilket efterlader verden åben for farlige, ekstreme ideologiske strømninger og forestillinger, der kan føre til en mere lukket, fattigere og farligere verden. Finanskrisen kunne have været den historiske begivenhed, der fik USA på ny kurs og samlede verden om en klar retning. Men krisen blev for kort. Problemerne står uløste tilbage. Og reformviljen er forsvundet. Sådan udlægger Fukuyama verden efter krisen i et interview med Berlingske Nyhedsmagasin under et besøg i København, hvor han blandt andet gæstede Udenrigsministeriet. Satte finanskrisen punktum for den amerikanske kapitalisme som rollemodel? "Ja. Den amerikanske model – forstået som neoliberalisme efter Reagan-Thatcher-modellen med få reguleringer, frie markeder og omfattende privatiseringer – har tabt sin troværdighed. Mange er i dag skeptiske over for markedets evne til at regulere sig selv. Vi har derfor brug for reformer, der kan genvinde tilliden til det liberale demokrati. Ellers risikerer vi, at mere ekstreme løsninger kommer i spil."

Læs hele interviewet med Francis Fukuyama i Berlingske Nyhedsmagasin 14. maj.