Fremtidens udfordring

Også Idermarks økonomiske baggrund har gjort ham til en attraktiv kandidat til den nyerhvervede post. Han har erfaring fra bankverdenen som viceadministrerende direktør for FöreningsSparbanken og før det for Föreningsbanken.

Lars Idermarks økonomiske baggrund har gjort ham til en attraktiv kandidat til den nyerhvervede post som adm. direktør og koncern­chef for Posten Norden. Han har bl.a. erfaring fra bankverdenen som viceadministrerende direktør for FöreningsSparbanken. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kalles Kaviar, flåede tomater og andre dagligvarer til det svenske folk som forretningsområde bliver byttet ud med pakker og breve til den nordiske befolkning for den 53-årige svenske Lars Idermark, når han overtager posten som adm. direktør og koncernchef for Posten Norden ved årsskiftet.

Siden 2005 har Idermark båret de samme titler i den svenske brugsforening Kooperativa Förbundet (KF), der svarer til det danske FDB, og som er moderselskab for COOP Sverige med mere end tre millioner medlemmer.

Netop den erfaring har været central for bestyrelsen i Posten Nordens valg af Lars G. Nordströms efterfølger og altså den topleder, som skal realisere målene for den svensk-danske kommunikations- og logistikkoncern, som blev dannet i 2009, fortæller bestyrelsesformand Fritz H. Schur.

Kender dansk business

Igennem sit arbejde i KF har Lars Idermark nemlig fået solid erfaring med at arbejde på tværs af de nordiske lande.

Godt nok er det fælles COOP Norden blevet afviklet i Idermarks tid som koncern­chef, men beslutningen om at opløse sammenslutningen mellem de nordiske brugsforeninger i 2008 blev truffet, før han tiltrådte posten, hvorfor hans rolle først og fremmest bestod i at forhandle på vegne af svenske COOP under opløsningen.

Samtidig eksisterer COOP Trading, et stort indkøbsselskab, som danske FDB og COOP Sverige har sammen, fortsat. Idermark beskrives derfor af andre som én, der er fortrolig med dansk business­kultur.

Åbent lederskab

Faktisk beskrives hans egen ledelsesstil af tidligere arbejdsgivere som mere dansk end svensk, idet han er langt mere åben og direkte – som danske ledere har for vane – end svenskerne, der sædvanligvis er mere formalistiske i deres ledelsesstil.

Yderligere beskrives han som analytisk stærk, smilende og »likeable«.

De svenske postarbejderes fagforbund, Seko, tager da også godt imod Idermark.

»Vi har positive erfaringer fra tidligere med andre administrerende direktører, som er rekrutteret fra Kooperativa Förbundet, og jeg ser frem til et konstruktivt og positivt samarbejde med Idermark,« siger ordførende i Sekos koncernfag Affe Mellström i en pressemeddelelse.

Fremtidens udfordring

Også Idermarks økonomiske baggrund har gjort ham til en attraktiv kandidat til den nyerhvervede post. Han har erfaring fra bankverdenen som viceadministrerende direktør for FöreningsSparbanken og før det for Föreningsbanken.

I dag er han medlem af Swedbanks bestyrelse, og evnen til at økonomisere bliver der hårdt brug for, da Posten Nordens kerneprodukt dag for dag fortrænges lidt mere af elektroniske medier.

Netop det peger Lars Idermark over for de svenske medier selv på som den største ledelsesmæssige udfordring, han står over for i sin nye stilling.

Passer slægtsgården

Privat bor han i Göteborg med sin hustru, der er uddannet dyrlæge og hesteinteresseret, samt deres to børn, der begge går i gymnasiet. Derudover tæller husstanden flere heste.

En stor del af fritiden bruger de på at tage til hans famlies store, gule slægtsgård nord for Kalmar, hvor Lars Idermark er opvokset som familiens femte generation, og hvor hans mor stadig bor. Også her omgiver familien sig med dyr, da de holder køer på gården.

Allermest brænder han dog for at nedfælde dyr, når han i sin fritid går på jagt efter elge, hjorte og rådyr, som familien nyder at spise.

»Det er vældig godt, vildtkød. Det kan man ikke blive træt af,« fortæller Lars Idermark.