Fremtidens ledere vil være moralens vogtere

Verden over samler studerende med lederambitioner sig i netværk og aflægger ed på, at de vil agere ansvarligt over for verden omkring dem.

»Bæredygtighed opstår ikke fra den ene dag til den anden. Men der er en bevægelse i gang, og når én, der interesserer sig for det, kommer ud og får en lederstilling, vil det smitte af på resten af organisationen,« siger Esben Strandsgaard, initiativtager til studenternetværket Aarhus Sustainability Network. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Yuppie-kulturens hyldest til materialistiske værdier som en fed løncheck, en flot bil og masser af prestige er en saga blot blandt nutidens unge, som står på spring for at træde ind på lederposter. Ikke for at få magt, men for at gøre verden til et bedre sted, hvor virksomheder i samtlige produktionsled tænker socialt og miljømæssigt ansvarligt.

Bæredygtighed er fællesnævneren for de mange netværk af studerende, der rundt om i verden spirer frem som konsekvens af, at de unge vil have mere fokus på, hvordan erhvervslivet kan koble ansvarlighed og forretningsmodeller sammen. Det fortæller foredragsholder, erhvervsrådgiver og forfatter Tania Ellis, der netop har skrevet bogen The New Pioneers om bæredygtig business og socialt entrepreneurship.

»Mange unge, især videnarbejdere, går op i at arbejde i virksomheder med værdier, der matcher deres egne. Der skal være en mening med det, de laver - noget saft og kraft i missionen, som rækker ud over at skaffe aktionærerne flere penge,« siger hun.

Doing good and doing well

I stedet for den tidligere »show me the money«-tankegang, som har hersket på business-skoler rundt om i verden i årtier, vinder mantraet »doing good and doing well« frem blandt de unge, fortæller Tania Ellis.

Det får stadigt flere businessskoler både i udlandet og herhjemme til at indarbejde bæredygtighed og ansvarlighed i de studerendes pensum.

For eksempel bliver studerende på MBA-skolen IMD i Schweiz sendt på såkaldte Discovery Expeditions til tredjeverdens lande for at komme tæt på lokalbefolkningen, lære om styret samt landets miljø og kultur for at udvikle en social bevidsthed, der kan komme dem til gode, når de senere i en lederrolle skal entrere nye markeder eller igangsætte innovative projekter. I kølvandet på finanskrisen skal studerende på Harvard Business School aflægge en ed om lederansvar i den globale verden, og FN har udarbejdet The Principles for Responsible Management Education for at få flere businessskoler og universiteter til at sætte bæredygtighed og CSR (Corporate Social Responsibility) på dagsordenen. Også CBS herhjemme arbejder på at udarbejde en Code of Conduct for studerende, så de bliver ansvarlige ledere, og i det hele taget er businessskolefag med fokus på »business and society« på verdensplan steget fra 34 til 63 procent på bare seks år.

Viden forpligter

Det er i høj grad de studerende selv, der har presset på for at få bæredygtighed på skemaet - ifølge Tania Ellis især på grund af den teknologiske udvikling.

»Vi kan følge med i naturkatastrofer, krige og hvordan mennesker har det på den anden side af jorden i »real time«, så vi kan ikke lukke øjnene og sige, at vi ikke vidste bedre, som man kunne for en generation siden. Vi ved det godt, og den viden forpligter.«

Samme holdning har Christian Møller-Holst, der i dag er direktør i sin egen virksomhed Healthy Company. Allerede i 2003 etablerede han som økonomi- og filosofistuderende studenternetværket WELL på CBS, der havde til formål at få CSR ind som en fast del af pensum.

»Fra en NGO påpeger uetiske forhold ved produktionen af t-shirts i Malaysia, går der ikke tre timer, før vi ser det på en forside herhjemme. Vi kunne se, at virksomhedernes legitimitet hele tiden blev udfordret, men vil lærte ikke, hvordan dilemmaerne skulle håndteres,« fortæller han.

Valgfag er ikke nok

Netværket har siden holdt seminarer og gennemført såkaldte case competitions også for studerende fra andre uddannelser i Danmark, som skulle løse fiktive problemer om f.eks. børnearbejde.

»Virksomhederne har været meget interesserede i det, for de så gerne, at vi fik de rette kompetencer i en tid, hvor kravene til CSR bliver større,« fortæller Christian Møller-Holst.

CBS indførte siden CSR som valgfag.

»Men vi kæmpede for at få det ind som en ufravigelig del på alle linjer, så ledere inden for både marketing, finansiering, leverandørstyring osv. kan se, hvordan det spiller ind på deres hverdag. Det behov er absolut blevet aktualiseret af Madoff-skandalen i USA, som jo ikke kun handler om økonomisk usikkerhed, men i høj grad også om snyd og forkert adfærd,« siger Christian Møller-Holst.