Franske fabriksarbejdere smider tøjet

Arbejdere på en kriseramt kedel-fabrik i Frankrig smider nu tøjet og stiller nu op til en nøgen-kalender for at bevare 204 job på fabrikken.

Om det både er de mandlige og de kvindelige medarbejdere, der smider tøjet, er desværre uvist. Modelfoto: Colourbox
Læs mere
Fold sammen
Medarbejderne på fabrikken Chaffoteaux et Maury vil bruge pengene fra kalenderen til en tur til Italien, hvor de vil protestere over for moderselskabet, Ariston Thermo Group (ATG), der står bag fyringsrunden. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

"Vores mål er at vise, at der er arbejdere her, der vil gøre alt for at redde deres job, selv tage tøjet af," siger Brigitte Coadic, der er fagforeningsrepræsentant på fabrikken og står bag kalenderen, der vil være klar til salg til efteråret.

"Vi vil fortælle ledelsen, at hvis de beholder os, kan vi vende denne opmærksomhed fra medierne til noget positivt," fortsætter Brigitte Coadic.

Italienske ATG udmeldte i begyndelsen af sommeren, at selskabet vil skære i produktionen i Nordfrankrig og fyre 204 ud af 250 ansatte på fabrikken.


Fik du læst:

Er det verdens bedste reklame?

Verdens bedste film?

Danmarks dårligste reklame