Frank Underwood med RUC-rottehaler

Fire ud af seks stjerner. Ny bog om at styre kommunikationen er i virkeligheden et studie i, hvordan man manipulerer med folk – på den gode måde.

Læs mere
Fold sammen

Verdens øjne hviler i disse dage på Det Hvide Hus i Washington – altså ikke det hus, hvor præsident Obama bor – nej, skidt pyt med det – men det hus, hvor Frank Underwood bor, USAs fiktive præsident i Netflix-serien House of Cards, der lige er gået ind i sin tredje sæson.

Frank Underwood og hans trofaste hjælpere er manipulationens mestre. De bruger det meste af deres tid på at fordreje, forlede, fejlinformere og forvirre. De vildleder offentligheden, tilsværter deres fjender, går bag om ryggen på deres venner, misbruger deres medarbejdere, sladrer om deres kolleger, forråder deres betroede og i det hele taget lyver for alt og alle, de kommer i nærheden af. De gør det uden at blinke og uden at se sig tilbage. Måske er det derfor, de kommer helt til tops.

Retlinede RUC-land

Vi vender tilbage til præsident Underwood om et lille øjeblik. Først skal vi nemlig et smut forbi vores egen andedam, helt bestemt det retlinede RUC-land i Roskilde, hvor pæne piger og korrekte cutestere (de nye hipstere) studerer moderne kommunikation.

To af dem har skrevet bogen »Styr(k) kommunikation«. Den handler om såkaldte metakommunikative redskaber, der defineres som »kommunikation om kommunikation«.

Hvad er så kommunikation om kommunikation? Jo, det er hver gang, vi prøver at styre samtalen i en bestemt retning.

»Må jeg bede om jeres opmærksomhed?« – underforstået, nu er det mig, der taler. »Kunne vi tale videre om det i morgen?« – underforstået, nu gider jeg ikke høre på dig længere. »Lad os nu komme til sagens kerne« – underforstået, din udenomssnak gør mig træt i ansigtet. Eller »det, jeg hører dig sige, er …« for ligesom at skære det ud i pap, når du nu ikke selv kan finde ud af at formulere dig ordentligt.

Ofte er det metakommunikation – eller mangel på samme – der er afgørende for, om man forstår hinanden, skriver forfatterne, der dog skynder sig at pointere, at det absolut ikke handler om at have en »manipulerende tilgang til kommunikation«, men blot være bedre til at inddrage de mennesker, man taler med.

Metakommunikation handler altså om at vise respekt for tilhørerne, siger forfatterne, understrege kommunikationens præmisser, skabe overblik over, hvad der skal ske, og dermed bane vejen for et højere abstraktions-niveau.

Zebraer lytter ikke

Ih, disse ædle idealer. Man bliver næsten helt rørt. Men her glemmer de velmenende forfattere, at uden for retskafne rundkreds-RUC er der mange mennesker, der kæmper om at komme til orde, og derfor ikke bare én af dem, der får lov til at sætte scenen med sin metakommunikative retorik.

Eller som Frank Underwood tørt konstaterer i House of Cards: »En løve spørger ikke om lov, før den spiser en zebra. Løver kan ikke tale, og zebraer lytter ikke.« (Hvem kan ikke genkende den situation?)

Forstå mig ret: Der er intet galt med bogens forslag til, hvordan man skal styre/styrke kommunikationen – de er faktisk rigtig gode! – men hold op, hvor er de da manipulerende. Hvorfor ikke bare sige det, som det er?

De handler om at vinde kampen om ord (»kan I se min pointe?«). De handler om at definere sandheden (»nu kører du diskussionen ud på et sidespor«). De handler om at få guidet kommunikationen i den rigtige retning (»jeg stopper dig lige her«). De handler kort sagt om at komme ud af situationen som klar vinder. Som løve, ikke som zebra.

Få det, som du vil

»Styr(k) kommunikationen« er derfor en af de sjældne bøger, der har potentiale til langt mere, end den giver sig ud for bag sit musegrå omslag med talebobler i moderigtige farver. Mestrer man metakommunikationen – og mestrer man den bedre end sin modstander – er man et stort skridt nærmere mod at få det, som man vil have.

Ja, man behøver faktisk slet ikke lyve, vildlede eller stikke en kniv i ryggen på sine venner, som Frank Underwood gør. Med Kirstine Fabricius og Katrine Bütows lovlydige kommunikationsbog kan man vinde kampen på den gode måde.

Det giver fire store stjerner. Tildelt med (k)ærlighed.