Fræk Snehvide vækker Disneys vrede

Ølproducent bruger Snehvide i en udfordrende reklame for nyt produkt, hvor den uskyldige Disney-figur bliver forvandlet til en man-eater af guds nåde.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

For de fleste er Snehvide lig med en sød, uskyldig, mørkhåret prinsesse, man enten kender fra godnat-læsningen for børnene eller måske fra det årlige TV-program "Disney Julesjov" juleaften, hvor klippet med Snehvide og de dansende 7 små dværge er en klassiker, der vækker nostalgi.

Det billede af Snehvide ændrer sig formodentlig lidt, hvis man kigger nærmere på en ny ølreklame fra Jamieson Brewery, der har lanceret en ny Raspberry Ale-øl, der er rig på frugt-aromaer.

Men reklame-kampagnen der ledsager den nye øl er alt andet end sød - lummer er vel et mere passende ord.

Ho White
Bryggeriet har omdøbt Snehvide fra Snow White til Ho White, hvilket ikke just er et pænt ord i det engelske sprog. Ho er et slang-ord for luder på engelsk.

Og kigger man på det billed-materiale, der ledsager kampagnen, så er der for alvor ingen tvivl om, hvorfor Jamieson Brewery kalder Snow Wite for en Ho White.

Billedet af en cigaret-rygende Ho White liggende i sengen omgivet af 7 afklædte dværge har da også medført, at det australske bryggeri er "i dialog med Disney", som det formuleres.