Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Under krisen har den stået på smalkost og mere fokus på bundlinjen end på udvikling og talentpleje af medarbejderne, det skal der nu gøres noget ved. Ellers er der risiko for at de dygtigste begynder at synes, at græsset er grønnere på den anden side. 23 pct. af toplederne har i juni fastholdelse og etablering af den rigtige stab som deres absolutte fokusområde, hvorimod det kun gjaldt 12 pct. i januar.
»Under finanskrisen har de kigget indad og været nødt til at fokusere på risikokontrol, og så har de jo ikke haft tid til talentudvikling, og talenter er de første medarbejdere til at søge et andet sted hen,« siger Esther Rado, der er pressechef i Institut for Selskabsledelse.
Læs også: Jysk frasorterer rygere i ansøgninger
Også Christian Kurt Nielsen, adm. direktør i rekrutteringsbureauet Mercuri Urval, tror medarbejderudviklingen har været nedprioriteret de sidste par år.
»Der er helt sikkert nogle, der har måttet kigge meget snævert på driften og skære til benet. Så mange af de ting, der var selvfølgeligheder i 2007, de er skåret fra, og derfor har det måske for nogle været mindre sjovt at være et givent sted,« siger han.
Læs også: Se billederne: Lavede 150 kvadratmeter jobansøgning i sne
Hos virksomheden Atea, der er specialister i IT-infrastruktur, modtager de flere jobansøgninger end nogensinde før, men er meget forsigtige med hvem og hvornår de ansætter. Direktør Martin Trolle frygter dog ikke, at hans egne medarbejdere har mange ansøgninger i omløb.
»Vi har også strammet til på mange mange områder, men jeg tror på en eller anden måde, at har vi fået skabt en god forståelse for, hvorfor vi har gjort, som vi har gjort,« siger han.
Til gengæld har Atea under krisen fået kigget på, om de medarbejdere, der blev ansat i de rigtig gode tider, faktisk var de rette.
»Vi er blevet mere kontante på at have en skarp holdning til, hvem der er med på toget her, og egentlig kommet til den konklusion, at det giver noget positivt energi,« siger Martin Trolle til Børsen lørdag.