Forsker: Historiske forskelle er med til at fastholde nutidens kønsmæssige løngab

Seniorforsker Mona Larsen står bl.a. bag analyser af arbejdsmarkedets kønsmæssige lønforskelle. Hun peger på, at det er en tricky problemstilling – bl.a. fordi en grundlæggende årsag er historiske lønforskelle i brancher og funktioner.

Mona Larsen er seniorforsker ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd og peger på en central grund til kønsbaserede lønforskelle: Uddannelsesvalg og hvor vi i sidste ende får job.  Fold sammen
Læs mere

Den markante statistiske lønforskel kvinder og mænd imellem er fortsat en realitet på arbejdsmarkedet. Der er mange årsager til, at den eksisterer – men en af de mest tungtvejende ser ud til at være forankret i historiske lønforskelle i fag og funktioner.

Det fortæller Mona Larsen, der er seniorforsker ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Det er et emne, hun er dykket ned i flere gange over årene, og hun er medforfatter på den analyse om de kønsmæssige lønforskelle på arbejdsmarkedet, som centret opgør med omtrent fem års mellemrum.

»Den centrale enkeltstående årsag til løngabet er det såkaldte kønsopdelte arbejdsmarked – altså at kvinder og mænd i høj grad arbejder forskellige steder. Det handler om, hvilket uddannelsesvalg vi har taget, og hvor vi i sidste ende får job. Kvinder og mænd ender ofte steder, hvor der er forskellige lønniveauer. Det gælder også, selv om man har samme uddannelse,« siger hun og tilføjer:

»Løngabet ville endda være endnu større, hvis ikke kvinder i dag havde mere uddannelse end mænd.«

Privat-offentlig forskel

Analysecentrets seneste beregninger viser, at kvinders løn i gennemsnit er cirka 15 procent lavere end mænds løn i det private erhvervsliv. Tallet for den offentlige sektor er omtrent 10 procent. Det er den såkaldte »rå« lønforskel, som man får ved at sammenligne lønnen for alle beskæftigede mænd og kvinder – uanset uddannelse og placering på arbejdsmarkedet.

Ved at dykke dybere ned i materialet har centret kunnet fastslå en tydelig sammenhæng mellem lønforskel og kvindeandelen i jobkategorier. Hele 80 procent af lønforskellen i den offentlige sektor kan tilskrives kønsforskelle opgjort ved disse kvindeandele, mens det tilsvarende tal for den private sektor er cirka 50 procent.

»Der, hvor der er mange kvinder, er lønnen systematisk lavere end der, hvor der er mange mænd. De søger altså ind i fag, hvor lønniveauet er lavt. I det offentlige kunne det for eksempel være en pædagog, der historisk ligger lavt i lønhierarkiet. Det samme sker i det private, hvor det ser ud til, at man vurderer nogle typer job, som mænd ofte er i, som havende højere værdi end de job, som mange kvinder ender i,« siger hun.

Tegn på historisk ændring

Der er mange andre faktorer, der spiller ind, når man skal finde årsagerne til det kønsmæssige løngab. Lyst til at forhandle løn er én faktor. Arbejdsgiverens forventning til, hvem det er, der holder orlov, og kandidatens velvilje til ubetalt overarbejde er andre faktorer.

Selv om der er mange årsager, så ser den historiske lønforskel i fag og funktioner altså ud til at være en af de allertungeste, viser forskningen. Det er givetvis også deri, man skal finde årsager til, at løngabet mellem kønnene ikke har rykket sig voldsomt i mange år.

Når det er hele brancher eller fag, som er underlagt et vist lønniveau, så er vi ude i noget, som svært at ændre med simple tiltag. Men måske er der alligevel ved at ske noget på området. Mona Larsen har i hvert fald noteret sig noget interessant i de seneste opgørelser over løngabet.

»I de foregående årtier er det ikke sket meget på området. Løngabet fulgte mere eller mindre konjunkturudviklingen – forstået som, at forskellen voksede, når det var gode tider. Hypotesen er, at når konkurrencen er høj, så trækker især mænd noget ekstra i løn,« siger hun og tilføjer:

»Men det seneste årti er der sket noget nyt. Trods perioder med høj vækst så ser det ud til, at lønforskellen faktisk er faldende. Det er overraskende. Det bliver interessant at følge udviklingen fremover.«