Forskellen på at være leder og chef

Ledere på alle niveauer skal forholde sig til, at medarbejdere bliver stadig mere veluddannede og selvkøren­d­e. Det kræver for mange en opdatering af måden at lede på.

Vibeke Skytte, direktør, Lederne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix Danmark

Hvad er egentlig forskellen på en leder og en chef? Det umiddelbare svar vil nok være, at chefen er leder for lederen, og at chefen alt andet lige har et større ansvar og større råde- og ledelsesrum. Men der er ifølge Henriette Grønn fra rådgivningsvirksomheden Business is Personal også en række andre forskelle.

I det norske magasin Lederne har hun skrevet en kronik, hvor hun opfordrer ledere til at være leder og ikke chef. Pointen er ikke, at vi ikke skal have ambitioner for karrieren eller overveje titler, men at vi skal sætte fokus på vores måde at udøve ledelse. Og den er, skriver Henriette Grønn, forskellig alt efter, hvor vi befinder os i hierarkiet.

Hun mener blandt andet, at hovedårsagen til, at medarbejdere mistrives på jobbet eller vælger at stoppe, ofte skyldes utilfredshed med chefen, og at gode ledere har den modsatte effekt.

Hun påpeger endvidere, at de virksomheder, som sætter mennesker først, lykkes bedst, og at videnmedarbejdere motiveres mest af ledere, som evner at kombinere forretningsmæssige mål med personligt og emotionelt engagement. Det betyder lederskab baseret på strategisk kommunikation og emotionel intelligens – ikke bare IQ og tal. God ledelse kommer indefra.

En måde at illustrere hendes sondring mellem ledere og chefer er, at hvor det at være leder er synonymt med at være en god leder, er chefbegrebet det ikke. En leder siger for eksempel »kom igen« og går foran, mens en chef giver ordrer og siger »fiks det«. Chefen er ifølge Henriette Grønn mest optaget af selv at blomstre, mens lederen vil bringe sine medarbejdere frem. Chefer sætter tal og resultater først, mens ledere sætter medarbejderne først. En chef sætter »jeg« først, mens en leder sætter »vi« først – og sådan har hun rigtigt mange sammenligninger.

Jeg må indrømme, at jeg godt kan genkende noget af det, hun siger. Men når det er sagt, så tror jeg, at vi måske skal være lidt varsomme med at skære alle ledere og chefer over én kam. Chefer og ledere har ofte forskellige vinkler på deres lederskab: Chefen har ofte det overordnede strategiske fokus modsat lederen, der ofte har en høj grad af personaleledelse. Dermed kommer der også forskellige nuancer i både dialogen med og instruktionen af medarbejderne.

Men hun har fat i noget. Nemlig at vi som ledere – og det er på alle niveauer – er nødt til at forholde os til, at medarbejdere i dag ikke er identiske med mange af de profiler, vi rekrutterede for år tilbage. Medarbejdere anno 2016 er mere veluddannende, mere vidende og mere selvkørende, de kræver opmærksomhed og feedback, og det kræver en opdatering af vores måde at lede på, især hvis vi vil tiltrække og fastholde de gode medarbejdere.

Jeg siger ikke, at vi som chefer eller ledere skal gå rundt og være evigt rosende og anerkendende over for medarbejdere. Omvendt skal vi heller ikke være barske bosser, der er fuldstændigt ligeglade med, hvordan vikommunikerer med vores medarbejdere. Det er altid klogt at huske på, hvordan et budskab eller en besked bliver oplevet hos modtageren.

Derfor vil jeg gerne slå et slag for, at vi alle bliver den bedste udgave af os selv i lederrollen, uanset hvilket niveau vi befinder os på i organisationen. Nogle gange skal der faktisk ikke så meget til at gøre en stor forskel, men det gør ofte en hel verden til forskel for medarbejderne. Heldigvis findes der mange gode ledere. Hvis du ikke er en af dem, er der dog stadig håb for at opnå succes hos medarbejderne – ledelse er nemlig en disciplin, man konstant kan forfine og dygtiggøre sig i!