Formanden øger presset på direktøren

Bestyrelsen '09: Bestyrelserne tager mere magt fra de administrerende direktører. Det handler dog ikke så meget om magtkamp som om mindre tolerance over for resultater, der udebliver.

Foto: Reimar Juul
2. Steen Thomsen
“I forskningen findes der intet entydigt resultat om, at f.eks. en stærk bestyrelse er bedre end en stærk direktion. Dertil er forholdene alt for individuelle,” konstaterer CBS-professor Steen Thomsen, der er ekspert i god selskabsledelse.

Han mener, at magtbalancen i de senere år er rykket mod bestyrelsen og bestyrelsesformanden, mens den administrerende direktør har fået mindre indflydelse.

“Det er bestyrelsen, der ansætter ledelsen. I krisetider skal bestyrelsen i sagens natur rykke tættere på direktionen. I nogle tilfælde for at støtte op. I andre for at trække i nødbremsen. Det er bl.a. vigtigt, fordi bestyrelsen i en usikker situation skal markere sin handlekraft i forhold til aktionærerne og omverdenen,” siger han.

Professoren mener, at der ikke nødvendigvis er tale om en trend, når et bestyrelsesmedlem overtager posten som administrerende direktør. Det kan have sine fordele, at der er forståelse for bestyrelsens holdning, som tilfældet har været i ISS, hvor Jørgen Lindegaard afløste den autonome Eric Rylberg.

”Kapitalfonde er gearet på en anden måde som ejere. Det virker, som om bestyrelse og direktion i en virksomhed som ISS har et andet samspil end i børsnoterede virksomheder.”

Steen Thomsen vurderer, at den amerikanske model med sammenfald mellem ledelse og direktion er på retur.

“I de store toneangivende virksomheder er direktørernes andel af boardet i dag nede på 10-20 procent. Det kan dog ikke påvises akademisk, at sammenfald mellem direktør og bestyrelsesformand er en dårligere løsning end den klare adskillelse mellem den lovgivende og den udøvende magt,” siger han.