Formanden øger presset på direktøren

Bestyrelsen '09: Bestyrelserne tager mere magt fra de administrerende direktører. Det handler dog ikke så meget om magtkamp som om mindre tolerance over for resultater, der udebliver.

Foto: Reimar Juul.
Læs mere
Fold sammen
1. Sanna Suvanto-Harsaae
“Frem for magtkamp er der tale om en magtbalance mellem bestyrelsesformand og administrerende direktør. Den finansielle krise trækker ansvaret og grænserne op. Bestyrelsesformanden og bestyrelsen har ansvaret for sparring, kontrol, strategi og ledelsesudvælgelse. Den administrerende direktør skal levere de resultater, der aftales med bestyrelsen. Tolerancen er blevet meget lille, hvis resultaterne udebliver.”

Det siger Sanna Suvanto-Harsaae. Hun er formand for danske Babysam og Sunset Boulevard, bestyrelsesmedlem i tyske Symrise AG, svenske Duni AB, Jetpak AB og Candyking AB samt finske Paulig OY og har en fortid som leder i bl.a. Procter & Gamble og Reckitt Benckiser.

Bestyrelsesformændene får fremover mere at sige i forhold til de administrerende direktører. Ansættelse af direktørerne vil ske ud fra virksomhedens driftsmæssige behov.

“Finansdirektørerne, CFO’erne, får større indflydelse i ledelsen. Det giver bedre balance i ledelsen at have en administrerende direktør til at drive væksten, og en CFO med fokus på omkostningerne. Denne dualitet giver en bedre kontinuitet, hvis man er nødt til at skifte en af de to,” siger hun.

“Danske virksomheder lever i høj grad af udlandet. Man må spørge, om de har de rigtige bestyrelser i forhold til globaliseringen. Få har bestyrelsesmedlemmer fra andre lande eller med erfaring uden for Danmark. Implementeringen af corporate governance i relation til at opstille en samlet bestyrelsesprofil og evaluere de enkelte medlemmer går langsommere end i f.eks. Sverige. Alt for få bestyrelsesposter besættes professionelt gennem headhuntere,” siger Sanna Suvanto-Harsaae.

Hun fremhæver en ny trend, hvor man ser personer skifte fra bestyrelsen til posten som administrerende direktør.

“Vi er ved at få en ny og yngre generation af bestyrelsesmedlemmer, som ledelsesmæssigt har mere i sig. Derfor kan det være et naturligt skift. Jeg kan bl.a. nævne Nils Smedegaard Andersen i A.P. Møller - Mærsk, Jørgen Lindegaard fra ISS og Hans-Kristian Højsgaard fra Georg Jensen. Det er personer med indsigt i virksomheden og derfor ofte bedre klædt på end kandidater udefra.”

“Flere af de selskaber, jeg er i bestyrelsen for, er ejet af private equity fonde. I dem er der etableret en trojka af bestyrelsesformand, administrerende direktør og en repræsentant for ejerne. Så er man både tæt på strategi og drift. Det er optimalt, fordi hver har sin kompetence og kan tage hurtige beslutninger,” siger hun.