Forfatter til bog om pseudoarbejde: »Vi har hypet ledelse udover det rimelige«

Mange ledere skaber ligegyldigt pseudoarbejde for deres medarbejdere, fordi de konkurrerer om, hvem der kan have mest travlt og flest medarbejdere under sig. Det mener antropolog og forfatter Dennis Nørmark, der efterspørger et opgør med CEO-dyrkelsen og fokus på det meningsfulde lederskab.

Dennis Nørmark. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

I 2016 trak den 44-årige franskmand Frederic Desnard sin arbejdsgiver, parfumefirmaet Interparfums, i retten med et erstatningskrav på tre millioner kroner. Desnards anklage? At han havde så få arbejdsopgaver på jobbet, at han med tiden var blevet syg og »skamfuld over at blive betalt for at lave så lidt«.

På det tidspunkt havde Frederic Desnard været ansat i fire år som leder med en årsløn på den gode side af 600.000 kroner, men den overvældende kedsomhed og manglen på meningsfuldt arbejde havde ifølge Desnard selv medført en »nedstigning til helvede«.

Historien er absurd, men Frederic Desnard er et godt eksempel på, at mange højtprofilerede ledere i virkeligheden har forsvindende lidt rigtigt arbejde, konkluderer antropolog Dennis Nørmark og filosof Anders Fogh Jensen i deres bog »Pseudoarbejde: Hvordan vi fik travlt med at lave ingenting«.

Det var et budskab, der var stærkt provokerende for nogle, mens det for andre ramte hovedet på sømmet, da bogen udkom i foråret, og til IDAs konference Ledelse der styrker den 29. november står forfatterne klar til at give et anderledes og med garanti debatskabende oplæg om ledergerningen anno 2018.

Ledernes vigtighedskonkurrence

Hvor Frederic Desnard brød sammen under den manglende arbejdsbyrde, udfylder andre ledere ifølge Dennis Nørmark tomrummet ved at opfinde tvivlsomme projekter, indkalde til endeløse møderækker eller bestille afrapporteringer, som ender med at samle støv. Det skyldes i høj grad deres behov for at iscenesætte sig selv, mener Dennis Nørmark.

»Et af de store problemer er, at mange ledere går op i, hvor mange årsværk de har, og hvor store og mægtige de er, når de sammenligner sig med hinanden. Det er sådan noget, vi ikke må tale om, men HR sidder jo og sammenligninger sig med kommunikationsafdelingen, fordi de gerne vil være større end dem. Så man kan altid udvide de samme opgaver til at have flere beskæftigede«, forklarer Dennis Nørmark, der er antropolog og en hyppigt brugt borgerlig debattør.

Ledelse skal læres ligesom andre fag

Han mener, at ledere i stigende grad bliver hyldet som rockstjerner i den offentlige debat, og at det betyder, at mange ledere har et overdrevent selvbillede i forhold til deres egentlige værdi.

»Ledelse er blevet hypet udover det rimelige. Det er blevet et fatamorgana eller en måde at forklare alt, der er fantastisk her i verden. Vi har fået en CEO-dyrkelse, fordi der er en gigantisk industri, der lever af at fortælle lederne, hvor fantastiske og enestående de er, og den tankegang har lederne købt, og det har vi som samfund også«, fortæller han til IDA.

Myten om den travle leder

Under arbejdet med »Pseudoarbejde« tog Dennis Nørmark og Anders Fogh Jensen til den engelske by Sheffield, hvor de mødte Steven McKevitt; en mand med en række prestigefyldte direktørposter inden for videospilsbranchen på CV’et.

I spilbranchen er 80 procent af omsætningen koncentreret i sidste kvartal op til julesalget, og McKevitt og hans medarbejdere havde reelt ingen opgaver i årets første måneder. McKevitts løsning var at sætte gang i en række vagt definerede projekter – eller soft projects – som for eksempel at skabe bedre relationer til det danske marked for at holde afdelingen beskæftiget, velvidende at arbejdet – i hvert fald i hans egne øjne - var spild af tid.

6 gode råd, hvis du vil være leder

For når den sæsonbestemte travlhed satte ind igen, blev projektets konklusioner hurtigt glemt. Men ledelsen lagde mærke til den initiativrige Steven McKevitt, der fortsatte med at stige i graderne.

Men jo mere McKevitt avancerede, desto mere snævrede hans arbejdsopgaver ind, fordi han nu først og fremmest skulle tage beslutninger frem for at være involveret i driften. Det samme gjaldt ifølge McKevitt også for andre topledere, selvom de gav udtryk for, at de arbejdede fra tidlig morgen til sen aften.

»Når ledere siger, at de arbejder 50-60 timer om ugen, så er der selvfølgelig nogle, der gør det, men rigtig mange ledere er også del af en kult, hvor det er forventet, at man siger, at man arbejder rigtig meget«, fortæller Dennis Nørmark, der opfatter det som ledernes måde at brande sig selv.

Vejen til meningsfuld ledelse

Man kunne næsten få det indtryk, at ledere er overflødige eller i værste fald direkte skadelige, men Dennis Nørmark slår fast, at alle organisationer har brug for lederskab. Forventningerne til lederen som det travle overmenneske skal bare justeres, så de passer til realiteterne.

I stedet for at blande sig i alting, skal lederne bevare det store overblik og så ellers lade medarbejderne i fred til at passe deres arbejde. Som Dennis Nørmark pointerer, har Uber længe klaret sig uden en direktør, og Belgien havde ingen regering i mere end 500 dage, uden at landet brød sammen i anarki, fordi der netop var ansvarlige medarbejdere under ledelseslaget, som holdt hjulene i gang.

Sådan tænder du gnisten i dine medarbejdere

»For mig handler det om at vise tillid til, at folk gerne vil løse deres arbejde. Vi er jo et rigt samfund, så folk går på arbejde i det her land, fordi de kan lide, hvad de laver. Men hvis man føler, at hele ens tid bliver rammesat, og at man konstant skal læse mails eller sidde i møder, så forsvinder arbejdsglæden for de fleste«, forklarer Nørmark, der har fået mange reaktioner på bogen fra folk, der er frustrerede over, at de bruger lige så meget tid på at dokumentere deres arbejde som på at løse deres opgaver.

Arbejde skal ikke måles i timer

En anden måde at lede mere meningsfuldt på er ifølge de to forfattere ved at tage et opgør med den traditionelle måde at kvantificere en arbejdsopgave. De seneste årtier er produktiviteten nemlig vokset eksplosivt, mens arbejdstiden er stagneret på 37,5 time om ugen, og derfor kan der mangle arbejdsopgaver til at fylde alle timerne med. I så fald er resultatet mere pseudoarbejde, som ikke skaber nogen værdi.

»Det er en ledelsesopgave at definere meget klart, hvad det er for et output, man ønsker, for timetal er en blind måde at måle på. I det hele taget er det en illusion at tro på, at en række arbejdsopgaver kan puttes ind i en kasse på 37,5 timer om ugen, og det ved vi alle. I stedet skal du som leder sætte et parameter op, der hedder: Det her skal du lave, og når du er færdig, kan du gå hjem igen. Du bliver altså belønnet og værdsat for at udføre en nogenlunde afgrænset opgave«, forklarer han.

Alternativet er at fortsætte ned af det spor, som vi i øjeblikket bevæger os i, hvor 24 procent af verdens ansatte decideret hader deres job, og hvor folk som Frederic Desnard bryder sammen over tilværelsens ulidelige lethed, mener Dennis Nørmark.

»Hvis vi skal have arbejdsglæden tilbage, skal vi ud af alle de der overflødige ting, som ofte bliver igangsat af folk, der ikke har forstand på det eller ledere, der ikke er kompetente nok. Så jeg tror, at en del af det handler om, at folk skal være i flow med det, de laver, og at de kan koncentrere sig om det uden hele tiden at blive forstyrret af ligegyldigheder«.

Du kan møde Dennis Nørmark og Anders Fogh Jensen på ledelseskonferencen Ledelse der styrker i Ingeniørhuset i København den 29. november 2018.

Artiklen er oprindeligt bragt på universe.ida.dk.