Forchhammers milliardærklub

Fem gamle barndomsvenner udgør den oprindelige kerne i netværkskapitalisternes forretningsimperium. Dertil kommer en håndfuld milliardærer, herunder Ole Vagner og Finn Helmer.

Erik Damgaard Fold sammen
Læs mere
Foto: JØRGEN JESSEN
Manden i midten er Peter Forchhammer selv, som blev kendt som guldflipper i 80erne, da han som 29-årig startede Dansk Formueforvaltning sammen med Aldo Petersen og endnu en barndomsven, Erik Winther. Selskabet var baseret på gearede investeringer i obligationer og kan betegnes som Danmarks første hedge fond.

Investorerne tabte en mindre del af deres indskud, da obligationsmarkedet vendte. De tre stiftere solgte selskabet til Difko Bank og sad hver især tilbage med små ti mio. kr. Forchhammer og Aldo Petersen brugte deres til at stifte Telepartner i 1996, som siden blev børsført på Nasdaq og skiftede navn til Eurotrust.

Forchhammers holdingselskab Synerco har aktieposter i 25 porteføljeselskaber. Han er succesfuld finansiel rådgiver for en række rigmænd, herunder Giga-manden Finn Helmer, Søndagsavisens stifter Richard Bunck, Keops-milliardæren Ole Vagner, barndomsvennen Erik Damgaard, Lars Wexøe og ejendomsudvikleren og racerbaneejeren Carsten Leveau.

Aldo Petersen.

Kendt 80er-guldflipper. Finansiel hjerne, tidligere storaktionær og bestyrelsesmedlem af Parken. Mangeårig ledende kraft i Eurotrust. I dag passiv investor i en række af netværkets virksomheder. Hører til Forchhammers drengeklub sammen med Mark Szigethy, partner i investeringsbanken Korral, som tager sig af mange af gruppens og Capinordics børsnoteringer og prospektudarbejdelse. Her er Ole Abildgaard også med. Den tidligere direktør for den krakkede Samson Bank. Fik betinget dom for at give urigtige oplysninger i forbindelse med krakket.

Erik Damgaard.

Milliardær på sammen med broderen Preben at fusionere Damgaard Data med Navision, som senere blev solgt til Microsoft. Har siden investeret stort i bl.a. Greentech, Capinordic og Eurotrust. Han sidder i bestyrelsen i de to første selskaber og er formand for Eurotrust.

Lasse Lindblad.

Adm. direktør og storaktionær i Capinordic med fortid som direktør i Samsom Børsmæglerselskab. Har stiftet Aqua-Wall, som han solgte til ISS, siden biotekselskabet AntibodyShop, som blev overtaget af BioPorto, som er børsført i samarbejde med Christian Rovsing og Statens Seruminstitut. Aktionær i flere af Forchhammer-sfærens selskaber. De to er ved at færdiggøre et fælles iværksætterhus i Virum.

Læs interviewportrætter fra Berlingske Nyhedsmagasin af Peter Forchhammer, Aldo Petersen, Lasse Lindblad og Steen Bryde:

Han styrer milliardær-klubben

Aldos vind-eventy

Danmarks nye rigmands-bank