Forbund og arbejdsgivere gør fælles front

Fagforeningernes politiske arbejde vil i fremtiden i højere grad foregå i samarbejde med arbejdsgiverne og ikke i opposition til dem, siger flere forbund i den private sektor.

Der er langt fra de røde faner i 1999, hvor HKere gik på gaden for at demonstrere for bedre løn til deres kolleger ansat i Dansk Skuespillerforbund. HKere har aldrig været kendt for mange demonstrationer og i dag er der ligefrem lagt op til samarbejde med arbejdsgiverne. Foto: Finn John Carlsson Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Lad os samles i et enigt fællesskab mod vore fælles modstandere: Arbejdsgiverne.«

Året var 1956, og ordene var Aksel Larsens, formand for Danmarks Kommunistiske Parti, der talte til 100.000 demonstranter på Christiansborgs Slotsplads under storkonflikten om blandt andet arbejdstiden.

Han havde næppe forestillet sig, at fagbevægelsen efter 57 år – og en lang række sejre – ville begynde at kæmpe for at lette arbejdsgivernes omkostninger. Ikke desto mindre er det realiteten efter fem år med økonomisk krise og massiv udflytning af industriarbejdspladser til lande, hvor omkostningerne er lavere.

»Vi er i dag 80 procent enige med arbejdsgiverne, når det handler om det politiske arbejde. Vi har et klart fælles mål om at bevare arbejdspladser i Danmark. Det er en ny tendens, vi har set i fagbevægelsen inden for de senere år,« siger Ole Wehlast, formand for fødevareforbundet NNF, der blandt andet har talt for et afgiftsstop i industrien.

Til kamp mod afgifter

Også Dansk Metal og 3F har stået side om side med arbejdsgiverne, når det har handlet om afgiftslettelser så som Nox-afgift og moms på hotelovernatninger. Nu tilslutter også de kontoruddannede HKere sig den tendens.

»Der vil selvfølgelig stadig være situationer, hvor arbejdsgiveren er vores modstander. Det er én af vores kerneopgaver at hjælpe medlemmer, når arbejdsgiverne bryder love og overenskomster. Men vi vil se, at vi sammen med arbejdsgiverne i højere grad udvikler og sikrer arbejdspladser fremover,« siger HKs formand Kim Simonsen, forud for HKs kongres, der begynder på torsdag.

»Stadig noget at kæmpe for«

Tendensen har også afspejlet sig i medlemmernes overenskomstkrav. I stedet for at kræve mere i løn og mere fritid, handler det nu i langt højere grad om muligheden for at uddanne sig, så det er lettere at finde et nyt job, hvis virksomheden lukker. Krav, som arbejdsgiverne dog ikke er specielt glade for, da det koster dem penge, og de ikke nødvendigvis får noget ud af det på kort sigt.

»Så vi har stadig noget at arbejde for. Tendensen med at kæmpe for arbejdspladser sammen med arbejdsgiverne er ikke det samme som at sige, at fagforeninger er blevet overflødige. Tværtimod. Kernen i vores arbejde er at forhandle overenskomster og føre sager for de medlemmer, der bliver behandlet i strid med overenskomsterne og lovgivningen,« siger Ole Wehlast.

Det samme understreger Dansk Metals formand, Claus Jensen.

»På det politiske arbejde står vi sammen om at sikre job i Danmark. Det er om noget at kæmpe for medlemmernes interesse,« siger han.