Forandringens svære kunst

Læseværdig, men ikke voldsomt nyskabende bog om forandring fra to Harvard-psykologer, der holder et højt akademisk niveau og samtidig kommer vidt omkring med håndgribelige eksempler.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Harvard-psykologer forsøger i denne bog at beskrive, hvordan man som leder bliver parat til forandring og fornyelse. Bøger om forandring i organisationer er langt fra noget nyt, og denne bog kan da heller ikke anses for noget orakel eller som voldsomt nyskabende.

På den anden side berører den noget eviggyldigt, nemlig at forstokkede ledere ikke skaber succes eller glade og produktive medarbejdere. De er en dårlig investering og nedsætter performance i organisationen.

Forfatterne giver læseren input til at blive bedre til at løse problemer, håndtere konflikter, indgyde en fælles vision og udfordre eksisterende processer.

Læseren indføres i begreber som mental kompleksitet, og der opereres med flere stadier af bevidstheder, der hver for sig illustrerer, hvor langt man som person er kommet i processen med at forandre sig selv og sin organisation.

Social bevidsthed, selvforfattende bevidsthed og selvtransformerende bevidsthed er nøglebegreber. Flere af bogens termer befinder sig på et avanceret akademisk niveau, men forfatterne forsøger ikke at tabe læseren ved at anvende flere eksempler på konkrete personer, som man følger bogen igennem.

Efter min smag bliver eksemplerne lidt langtrukne og trivielle, men de bevirker, at bogen nok appellerer til en større læserkreds, end hvis psykologerne var forblevet i deres akademiske elfensbentårn.

Forfatterne kommer meget vidt omkring i deres eksempler lige fra en ansat i en marketingafdeling i et medicinalfirma, over et forstokket humanistisk institut på et universitet, til en skole, der stiller for få krav til tosprogede elever og derfor taber dem på gulvet.

De meget forskellige eksempler kan gøre bogen nærværende for både offentligt og privat ansatte. Omvendt risikerer forfatterne at tabe den traditionelle business-læser.

Arbejdspladskultur: Det er centralt for en leder at overvinde sin immunitet for forandring. Forfatterne har meget ret i, at mange organisationer via deres leder, men i lige så høj grad på grund af de ansattes kultur ender som en ufleksibel og rigid størrelse, der modsætter sig al nytænkning og innovation. At identificere en stivnet og gammeldags kultur på en arbejdsplads er særdeles vigtigt for at få en proces om nyskabelse til at lykkes.

Sidst i bogen går man også bag, hvad der i den enkelte leder kan føre til, at man ikke forandrer sig. Her kan det enkelte individs angst for at forandre sig selv spille en stor rolle, hvilket ifølge forfatterne kan skyldes noget så simpelt som at frygte at begå en fejl, frygte at blive til grin eller frygte, at man ikke har kontrol nok.

Her finder man efter min mening den mest spændende del af bogen, idet enhver leder, der vil udvikle og forandre sig, er nødt til at konfrontere sig selv med netop det faktum, at forandring ofte vil kræve kompromis med gamle vaner og med ønsket om kontrol. I bogens termer vil man bevæge sig fra at være ubevidst immun over for forandring til at være først bevidst frigjort og senere ubevidst frigjort.

Når bogen alligevel kun får fire ud af seks stjerner skyldes det, dels at den er for lang og i længden bliver lidt kedelig, dels at den ikke er original, og emnet er grundigt beskrevet i andre bøger. Det ændrer dog ikke på, at den bestemt er læseværdig og sikkert vil bidrage til, at nogle ledere vil få øjnene op for, hvordan de kan forandre sig.

Andre vil sikkert betegne bogen som noget fortænkt psykologisk vrøvl, og det er nok lige præcis de personer, som i særlig grad kunne have nytte af at læse den

Læs Berlingske Nyhedsmagasin 5. november.