Følelser påvirker arbejdet

Virksomhederne skal lægge låg på IQen og interessere sig for følelserne i stedet, mener amerikansk ledelsesrådgiver.

Foto: Linda Henriksen. »Hvis vi har tilfredse medarbejdere, så har vi også tilfredse kunder. Og det leder til lønsomhed,« siger administrerende direktør Peter Hecht-Hansen, Euler Hermes Kreditforsikring, hvor alle ledere er blevet trænet i deres følelsesmæssige intelligens.
Læs mere
Fold sammen
»Nogle siger, at følelser ikke hører hjemme på en arbejdsplads. Men man kan ikke skille det ad. Det eneste, man kan gøre, er at lære at kontrollere dem.«

Ordene kommer fra den amerikanske ledelsesekspert, Adele B. Lynn, der er hovednavnet på en konference i september, hvor emnet er følelsesmæssig intelligens og dens indflydelse på bundlinjen.

Følelsesmæssig intelligens er evnen til at forstå følelser og derved baggrunden for handlinger. Resultatet: et hjælpsomt arbejdsmiljø og højere effektivitet ifølge Adele B. Lynn.

I en tid, hvor fyringer og krisestemning præger samtalerne omkring vandkøleren, er følelsesmæssig intelligens hos ledelsen vigtigere end normalt. Heldigvis er det noget, der kan læres og trænes over tid. Det indebærer at sætte sig ind i kollegers og ansattes situation og acceptere, at følelser har betydning – især i forbindelse med forandringer.

»Hvis alle ved, at der er en fyringsrunde på vej, så er luften fuld af negative følelser. Så må lederne være åbne og sige ’ok, det går skidt, og vi kan godt forstå, at det påvirker jer’,« siger Adele B. Lynn.

Tilbage til korpsånden
Ifølge hende er de mest succesfulde virksomheder i krisetider dem, der er åbne om situationen og ikke forsøger at lægge låg på usikkerheden.

»Følelsesmæssig intelligens er vigtig for alle medarbejdere; men det er essentielt for ledere, fordi de sætter tonen for, hvordan man håndterer udfordringer. Hvis lederen føler sig presset og virker sur på andre, så forplanter det sig videre til medarbejderne i den måde, de omgås på.«

Ifølge Adele B. Lynns undersøgelser i USA har virksomheder, hvor ledelsen har en høj følelsesmæssig intelligens, en effektivitet, der er op til 60 procent højere end deres konkurrenter.

»Hvis jeg bliver ved med at presse på og kræve mere, så vil du også yde mere. Men kun til et vist punkt, så vil du give op, og så falder præstationen,« siger Adele B. Lynn.

Modsat er det, ifølge hende, hvis folk derimod føler sig respekterede og har en fornemmelse af at være værdsat. Så vil motivationen være højere for konstant at arbejde i højeste gear. Pointen er at udvikle en kultur på arbejdspladsen, hvor alle støtter hinanden, og hvor man deler synspunkter og kritik.

»Men det kan også ses i forhold til kunderne. Blandt revisorer og IT-folk har træning i at registrere andres følelser ført til langt højere tillid fra kunderne og dermed også til højere tilfredshed. Det hele handler i sidste ende om tillid,« siger Adele B. Lynn.

I følelsernes vold
Ifølge den danske erhvervspsykologiske rådgiver Sebastian Nybo er den følelsesmæssige intelligens underprioriteret i forhold til dens mere kendte fætter, den problemløsende intelligens IQ.

»Mange tror, at det er vores problemløsningsintelligens, der styrer os. Men det er det faktisk ikke. Al forskning viser, at det er følelserne. Det der med at stå sammen handler ikke om at være klog. Det handler om følelsesmæssigt at vide, at nu rykker vi sammen og kæmper for det her.«

Sebastian Nybo mener, at virksomheder, der har arbejdet med at udvikle den følelsesmæssige intelligens, er bedre rustet til modgang end andre.

»Hvis de ansatte føler sig følelsesmæssigt koblet til virksomheden, så vil de gå den ekstra mil. Og er der noget, vi har brug for nu, så er det netop, at medarbejderne er villige til at gå ned i løn eller arbejde ekstra. Det gør man ikke for en virksomhed, man ikke føler noget for.«