Flyvende milliardær

Otte år gammel mistede Martin Møller Nielsen sin far, der var passioneret svæveflyver. Drengen bevarede en tæt kontakt til flyvermiljøet og er i dag eneejer og bestyrelsesformand i NAC, verdens største individuelt ejede udlejer af fly, med hovedbase i Billund.

Grundlæggeren Martin Møller for Nordic Aviation Capital har verdens største flåde af mindre regionalfly Fold sammen
Læs mere

Jeg nåede det lige!«

Martin Møller Nielsen tager veloplagt imod i døråbningen til sit kontor i Billund med udsigt til lufthavnen udenfor, giver hånd og peger med den ledige tommel over skulderen i retning af sin PC, hvor en liste med overskriften »Entreprenør af hele hjertet« er synlig på skærmen. Den handler om det, han gerne vil tale om i løbet af interviewet, og mange gange undervejs indleder han et svar med: »Det emne er også på min tjekliste.«

At gennemgå en tjekliste inden start er en del af proceduren, når han jævnligt sidder i kaptajnsædet i sit forretningsfly, og han kan i det hele taget godt lide at sætte flueben. At være velforberedt og søge at have kontrol over tingene ligger dybt i hans DNA og arbejdsmetode, og det er en central del af strategien for virksomheden i det hele taget at holde en ufravigelig kurs efter de vedtagne principper:

»A.P. Møller kaldte det rettidig omhu. Det er meget vigtigt for os. Vi er overforsigtige, for min største bekymring har altid været, at der er noget, jeg har overset. At der er noget, vi ikke har taget højde for, noget uforudset, som pludselig kan ramme os,« siger han og ser et kort øjeblik lettere plaget ud.

Indtil videre har bekymringen været ubegrundet. 17 år med ubrudt vækst – på trods af uforudsigeligheder som 9/11, tsunami og finanskrise – er i år foreløbig kulmineret med en omsætning på godt 2,4 milliarder kr., et overskud efter skat på 370 millioner kr. og en plads som nr. 31 på listen over Danmarks 100 rigeste.

Martin Møller Nielsens selskab, Nordic Aviation Capital, har med tæt på 200 fly og flere undervejs længe kunnet kalde sig verdens største, individuelt ejede udlejer af fly.

Forretningen koncentrerer sig om de såkaldte turboprop-fly af typen ATR, som Martin Møller Nielsen i juni i Paris underskrev en kontrakt på yderligere 90 stykker af – en ordre til næsten 12 mia. kr. Han rystede ikke på hånden, overbevist – som han er – om, at turboprop-flyene har fremtiden for sig.

Flyselskaber leaser stadig større dele af deres flåde og turboprop-fly er blevet populære. Omkring 180 selskaber bruger dem. De har plads til 40-70 passagerer, er økonomiske i drift, behøver kun korte landingsbaner og er velegnede til regionale ruter.

»Vi så den niche, der var i markedet, for flyvning med turboprop-fly. Nu har andre også set den, men vi er etablerede i markedet, har forspring og har raffineret vores forretning. Det er den måde, NAC er vokset på, fra niche til niche, alt sammen organisk vækst,« konstaterer Martin Møller Nielsen, der i 1995 forlod posten som administrerende direktør og i dag er arbejdende bestyrelsesformand i sit selskab.

Se også: Køb adgang til online-udgave af hele Business Magasinet med "Danmarks 100 rigeste" her

Niche-spotter

Første gang, at Martin Møller Nielsen fik øje på en niche, var som 19-årig. Han boede i tekstilindustriens højborg, Herning, satte sig til symaskinen og fik gang i en produktion af rygsække og andet tilbehør til faldskærme. De første spor til hans karrierevalg blev dog lagt i den tidlige barndom i vestjyske Grønbjerg nær Ringkøbing. Faren var bager og drev butik sammen med moren, men han var også entreprenant med salg og udvikling af maskiner til bagerier – og så var han ivrig svæveflyver.

Martin Møller Nielsen har gode minder fra talrige ture til den lokale flyveklub og turene i svævefly med faren. I 1972, samme måned som faren vandt tredjeplads i et danmarksmesterskab, blev han dræbt i en bilulykke på vej til flyvepladsen.

»Mine forældre havde mange venner i miljøet omkring flyveklubben, og min mor blev ved med at tage os derhen efter min fars død. Det afhjalp vores savn,« fortæller Martin Møller Nielsen, der selv tog flycertifikat, da han var 18 år.

I mange år var hans helt store passion faldskærmsudspring, og han nåede op på omkring 2.500 spring, før den øvrige bestyrelse i NAC i 2002 overtalte ham til at holde inde. Det var ikke ansvarligt i forhold til den centrale rolle, han havde for virksomheden, mente de.

Solgte første fly som 21-årig

Uden medlemskabet i den lokale faldskærmsklub i ungdommen havde han måske aldrig fået øje på den niche, der afløste hans produktion af faldskærmstilbehør.

»Klubben skulle købe et fly, og købsprocessen inspirerede mig. Da jeg havde tjent penge nok, købte jeg selv et fly og satte det i stand, rensede lakken, polerede det og gav det sågar dæk-shine.«

Flyet blev solgt i Tyskland med så god fortjeneste, at den dengang 21-årige Martin Møller Nielsen så muligheden for at få en forretning op at køre. Han satsede især på det netværk, han havde i USA, hvor han tog til for at få mere spektakulære spring og møde verdenseliten. En del af miljøet var velhavere, der ikke var uimodtagelige for at anskaffe sig eget fly.

»Jeg fik solgt 43 fly, før jeg blev headhuntet til en ledende stilling i et flytaxaselskab i Odense Lufthavn. Jeg var ikke vant til at være ansat, og der var fløjkrig i virksomheden. Det endte med, at jeg satte min stilling ind på, at det skulle være på min måde.«

Virksomheden, Air Alpha, valgte at sige farvel til Martin Møller Nielsen:

»Det havde jeg det rigtig fint med, men jeg blev ringet op af mange medarbejdere og kunder efterfølgende. De sagde, at det var mig, de ville arbejde sammen med,« siger Martin Møller Nielsen, som øverst på sin tjekliste for interviewet har skrevet, at det ikke er ham alene, men en fantastisk gruppe mennesker, der har skabt NAC.

Leasing til Afrika

Konsekvensen af henvendelserne blev, at Martin Møller Nielsen sammen med tre andre tog i et sommerhus, talte det hele igennem og 15. oktober 1990 stiftede det, der med tiden blev til det nuværende NAC. Seks år senere gennemførte de den forholdsmæssigt største handel i virksomhedens historie sammen med ING bank og købte ikke mindre end 17 små og mellemstore turboprop-fly:

»Det gik godt, men vi pressede citronen mere, end vi burde. Det var tæt på at være forbi point of no return for os. Sådan en risiko kommer vi aldrig til at tage igen,« kommer det med eftertryk fra Martin Møller Nielsen, der i 1996 købte den sidste medstifter ud. På det tidspunkt var der kommet godt skub i endnu en niche, leasing til det østlige Afrika:

»Da vi kom ind på det afrikanske marked, mødte vi højtuddannede mennesker, som havde papirerne i orden, men som alle steder fik nej til at lease fly. Mit indtryk var, at afslagene alene handlede om, at de var kulsorte, og det provokerede mig,« fortæller den høje, slanke vestjyde, der i løbet af 1990erne selv var mere end 60 gange i Nairobi.

Forretningsfly sparer tidOfte fløj han i sit privatfly, som han stadig bruger flittigt til forretningsmøder. Det har otte bløde lænestolspladser i flødefarvet læder, mørke lakerede træpaneler og nedfalsede, forgyldte kopholdere i vindueskarmene:

»Det ser meget eksklusivt ud, men det er et arbejdsredskab. Vi har to forretningsfly, for det er ikke bare mig, der bruger flyene. Det gør ansatte på alle niveauer. Vi har regnet ud, at det i alt sparer os for 45 arbejdsdage årligt,« fortæller Martin Nielsen og remser sin kalender for den kommende periode op. Den tæller ture til London, Salzburg, Barcelona, Berlin, rundt omkring i Skandinavien foruden Canada og USA.

På mange af turene planlægger han selv at tage pladsen til venstre i cockpittet, kaptajnssædet, som han peger ud i flyet, der er parkeret i en skinnende ren hangar. Aftenen forinden kom han hertil i flyet fra Florida, hvor han er bosat, men var et smut over Toulouse i Frankrig for at tale med store bogstaver til en leverandør, der var opstået problemer med:

»Det gør et vist indtryk, når farmand fylder brændstof på flyet og møder personligt op i stedet for at råbe af dem i telefonen. Så er det alvor.«

Selv om han har forladt posten som CEO, der nu er besat af Kim Graven-Nielsen, er Martin Møller Nielsen altså stadig aktiv i virksomheden:

»Jeg er ikke hands-on som før i tiden. Det har været en rejse for mig at omstille mig, men det gav god mening, at jeg koncentrerede mig om strategi og at holde overblik. Blandt andet får jeg regnskabstal og statistik for en måned ad gangen og går dybt ned i tallene og kan hurtigt sætte fingeren på det, hvis der er noget, der skal justeres.«

Han bruger også tid på NA Inc. USA, som han driver personligt. Selskabet er ikke en del af NAC og handler blandt andet med reservedele inden for teknisk vedligeholdelse af fly og er ifølge bestyrelsesformanden en lilleput.

Danske goder

Granskningen af NAC-tallene foregår typisk i enten Tampa i Florida eller i London, for han har et hjem begge steder og fordeler sin tid cirka ligeligt imellem dem, når han altså ikke er på forretningsrejser. NAC har også salgskontorer i blandt andet USA og England foruden regionale kontorer i Singapore, Irland og Canada. Hovedkontoret lå først i Skive Lufthavn, som blev for lille, og siden 2004 har adressen været Billund. Her har der været plads til, at de lyseblå bygninger med både hangarer, værksteder og kontorer har kunnet knopskyde, og endnu en tilbygning er undervejs. Og her bliver virksomheden, for det er godt at drive virksomhed i Danmark, fastslår Martin Møller Nielsen, der totalt har 90 ansatte – heraf de 45 herhjemme.

»De menneskelige ressourcer er meget afgørende. Vi ville ikke kunne drive en tilsvarende virksomhed med det samme antal medarbejdere i andre lande. Danskere er veluddannede og vant til at tage ansvar. Hvis der kommer et spørgsmål udefra, kan ansatte ofte selv håndtere det, mens man i andre lande er mere tilbøjelig til at spørge en overordnet først. Det gør en stor forskel. Vi viser medarbejderne tillid, og det belønner de.«

Der er dog dansk grus i skoen, for Danmark har ikke ligesom Norge tilsluttet sig Cape Town-konventionen, der er et klart regelsæt for, hvem der har ejendomsretten over leasede ting – f.eks. fly:

»Det betyder, at vi i øjeblikket slås med boet efter Cimber Airs konkurs om ejendomsretten til motorerne på de fly, de havde leaset af os. Cimber Air havde afmonteret dem og sat dem på deres egne fly, og boet mener, at motorerne tilhører dem – og de udgør altså mere end halvdelen af værdien i et fly.«

Afdæmpet livsstil

På rundvisningen i bygningerne fortæller han om en gruppe medarbejdere, der håndterer leasingkontrakterne, når de er indgået. De kan have brug for at være ret kontante, og da de tilfældigvis alle er kvinder, har de fundet på et kælenavn til sig selv, som han synes godt om: »Friendly Bitches«.

Virksomheden er blevet så stor, at han ikke længere kender navnene på alle ansatte, og han har efterhånden også måttet opgive at huske samtlige halenumre på sine fly, som er hængt op side om side i de lange gange. Og hvad skulle han også bruge det til?

»Det er lidt som at kende navnene på sine børn,« lyder svaret. Dem har han ikke selv nogen af. Han er en »glad ungkarl,« men han har et tæt forhold til sine søskende og deres familier – lillebroren er i øvrigt flymekaniker og arbejder i virksomheden.

Hvor længe Martin Møller Nielsen fastholder sin egen rolle i virksomheden, er han uafklaret om. Han spørger nu og da sin bestyrelse – som blandt andre tæller Vagn Sørensen, formand for TDC og tidligere topchef i SAS og Austrian Airlines, og Niels de Coninck Smith, tidligere topchef i Ferrosan og Mckinsey – om de synes, han er den rigtige i formandsstolen. Han bedyrer, at han er klar til at blive menigt medlem, og at han regner med at få et ærligt svar.

»Tidspunktet kan jo komme før eller siden, da jeg ikke længere vil være den rigtige formand. Indtil videre er det hele stadig et stort eventyr for mig. Det, jeg har troet på, er blevet til virkelighed. Det er meget tilfredsstillende, og jeg kan ikke vente med at komme i gang med dagens opgaver, når jeg vågner.«

Pengene, der følger med, er også ganske rare. Men de skal blive i virksomheden. Angiveligt kan det få forretningsforbindelser til at løfte imponerede øjenbryn, når de hører, at virksomhedens ejer aldrig har trukket udbytte ud til sig selv, men konstant har geninvesteret:

»Jeg får en god løn, men jeg bor i almindelige huse og har ikke voldsomt dyre biler. Jeg har ikke noget behov for ekstravagance,« siger Martin Møller Nielsen, der dog godt kan finde ud af at bruge penge ved særlige anledninger. Han fejrede 20 årsdagen for virksomheden for tre år siden med at invitere alle virksomhedens medarbejdere til Dubai. Men det emne er ikke på tjeklisten.

Billedtekster: