Flere er blevet utilfredse med chefen

Lunten er blevet lidt kortere. Et godt jobmarked gør, at folk er mere tilbøjelige til at søge nye græsgange, og vi vil ikke have for lang transporttid.

Foto: Colourbox
Kære chef! Pas godt på dine medarbejdere. Giv dem et lille klap på skulderen, måske ledsaget af en kontant erkendtlighed. For medarbejdernes utilfredshed med dig er vokset i løbet af året, og det samme er deres lyst til at finde andet arbejde. Sådan lyder rådet fra Jan Bergh, formand for jobudvalget i FDIM, Foreningen af Danske InternetMedier.

For andet år i træk har foreningen sammen med Megafon taget pulsen på det danske arbejdsmarked; og selv om der er tale om små udsving, så er tendensen tydelig: Utilfredsheden med virksomhedernes ledelse stiger, og flere medarbejdere begynder at overveje at søge nyt job – hvis de ikke allerede er i gang med at pløje sig gennem avisernes jobannoncer eller studere hjemmesider med jobmuligheder på internettet.

»Små advarselslamper bliver tændt. Mange begynder at kigge kritisk på deres arbejde og omkostningerne i forhold til familie- og fritidsliv. 2007 har været et år, hvor der har været rigtig travlt overalt. Mange virksomheder har haft svært ved at få besat ledige stillinger, hvilket giver endnu mere at lave til dem, der er tilbage. Samtidig er lunten hos folk nok lidt kortere. Jeg tror, det er tiden, hvor mange chefer skal huske at anerkende den indsats, der er ydet, for ellers kan det gå galt,« advarer Jan Bergh.

Undersøgelsen, der bygger på 1.241 svar, viser bl.a.: 81 procent er meget tilfredse eller tilfredse med deres arbejde. I 2006 var det 83 pct. Men antallet af meget tilfredse er faldet fra 36 til 32 pct. 68 pct. er meget tilfredse eller tilfredse med deres chef. Sidste år var det 73 pct. I den gruppe, der søger job, er netop begrundelsen »utilfredshed med chefen« steget fra ni til 12 pct.

En anden grund til, at folk søger væk, er, at deres kompetencer ikke udnyttes tilstrækkeligt. Her er tallet steget fra 26 til 29 pct. Ligeledes er dårligt psykisk arbejdsmiljø som begrundelse steget fra 15 til 17 pct. Mindre mobilitet

»Går vi nogle år tilbage, var folk forsigtigere med at søge væk. I dag vurderer man, at der er andre spændende muligheder, hvis lønforholdene ikke er optimale, eller hvis man synes, man ikke har mulighed for at udvikle eller uddanne sig tilstrækkeligt,« siger Jan Bergh.

En anden kritisk faktor for ønsket om jobskifte er transporttiden. Danskerne er blevet en anelse mindre mobile. 53 pct. af de adspurgte vil højst bruge 21-30 minutter på at komme hjemmefra og til arbejdspladsen. For et år siden var det 49 pct.

Hele 69 pct. betragter det som usandsynligt eller meget usandsynligt, at de vil flytte bopælen til et andet område af landet, selv om det helt rigtige job skulle vise sig. I fjor var tallet 64 pct.

»I første omgang troede vi, det var et københavnerfænomen, fordi folk i hovedstadsområdet er trætte af offentlig transport og vejarbejder. Men tendensen er landsdækkende. Jeg tror igen, det har noget at gøre med, at folk overvejer hele deres situation omkring arbejde, familieliv, transport og skat,« mener Jan Bergh. Når folk kigger efter nyt job, foregår det fortsat nogenlunde ligeligt mellem internet og avisernes stillingsannoncer. Dog med en tendes til, at man opfatter internettet som et mere effektivt medie, når det gælder om at søge jobannoncer. »Men budskabet til virksomhederne er, at de stadig er nødt til at være begge steder. Både nettet og printmedierne bruges af aktive og passive jobsøgere. Vi har set nogle meget voldsomme vækstrater for jobannoncering på nettet. Den tendens vil fortsætte, men nok i mere moderat form med en vækst på 10-15 pct.,« vurderer Jan Bergh.

Hans bud er, at efterspørgslen på arbejdskraft vil fortsætte. Der er ikke tegn på opbremsning.

»Hvis en recession truede, ville der være større forsigtighed og en tendens til at blive, hvor man er – også selv om man er utilfreds med chefen. Men folk har stadig tillid til, at de både kan finde og klare et nyt job.«