Flere akademikere i små virksomheder

København har næsten 1.000 flere ledige akademikere end resten af de store universitetsbyer. Derfor satser kommunen på at få især nyuddannede ud i små virksomheder, hvor der ifølge DJØF er stort potentiale.

Cand.merc. Mikala Enghoff besluttede sig for at gå et efter et job i hotelbranchen, og det gav hurtigt pote. Foto: Jeppe Bjørn Vejlø Fold sammen
Læs mere

Glem Novo og Udenrigsministeriet et øjeblik.

Hvad med et job i hotelbrancen eller hos den lokale håndværksvirksomhed i stedet? Sådan lyder beskeden fra fagforeninger og Københavns Kommune til landets ledige DJØFere, der lider under, at den offentlige sektor ikke længere kan absorbere det stigende antal unge højtuddannede. Den besked giver god mening, for en samfundsvidenskabelig uddannelse kan bruges til meget andet end at lave strategier i en børsnoteret virksomhed eller udvikle ny lovgivning på Christiansborg. I hvert fald hvis man spørger den 28-årige cand.merc. Mikala Enghoff, der for en måned siden fik sit første job på Hotel Skt. Petri i København som sælger.

»Allerede da jeg skulle skrive speciale kunne jeg se, at det kan give nogle helt andre muligheder, hvis man tænker lidt uden for de traditionelle baner. Nogle af mine kammerater skrev om Deloitte eller Novo Nordisk, mens jeg skrev om pladeselskabet EMI. Det er mit indtryk, at jeg fik langt lettere adgang til datamateriale og kilder, end de gjorde,« siger hun.

Det var erfaringerne fra blandt andet ufaglærte studiejob og job med opsøgende salg, der betød at Mikala Enghoff allerede i begyndelsen af sin ledighedsperiode også havde et job i servicebranchen i tankerne som en mulig karrierestart.

Derfor sagde hun sammen med 25 andre akademikere ja til at deltage i et fem ugers kursus om hotelbranchen. Gæsteforståelse, klagehåndtering og meget andet, der ikke indgik i lærebøgerne om økonomiske teorier, blev serveret for deltagerne, som også skulle lære om branchens sociale ansvar og blandt andet fik besøg af handikapambassadøren fra Scandic-hotellerne.

»Det var fint at få lov til at snuse til branchen, og vi lærte meget om, hvordan arbejdet foregår i praksis. Det er meget anderledes end på studiet. Men jeg tror, at det var min ret klare salgsprofil fra mine studiejob, der var afgørende for, at jeg så hurtigt fik job, og så det at jeg ikke havde noget imod at arbejde med opsøgende salg,« siger hun og forklarer, at mange af de andre deltagere, der eksempelvis var uddannet i kommunikation, fortsat havde svært ved at se sig selv i branchen.

»Et kursus sikrer dig ikke job i hotelbranchen, hvis ikke du selv kan argumentere meget klart for, hvad du konkret kan bidrage med. Kurset skal blive bedre til at afklare deltagerne, som skal ud og sælge sig selv til hotellerne,« siger hun.

Meget kunne tyde på, at det kan betale sig at tænke ud af boksen, når det handler om de nyuddannede akademikeres karriere. DJØF og Københavns Kommune har de senere år samarbejdet om at finde nye løsninger for de højtuddannede i erkendelse af, at det offentlige ikke længere kan ansætte dem i samme omfang som tidligere. København har en overledighed svarende til, at byen har 900 flere ledige akademikere, end hvis ledigheden var på niveau med de andre store byers.

»Vi gav vores medarbejdere den bundne opgave, at de skulle finde en løsning på, hvordan vi får flere akademikere i arbejde. Vi vil også fremover lave kurser til akademikere, der retter sig mod andre brancher end lige hotelbranchen som for eksempel små håndværksvirksomheder,» siger beskæftigelsesborgmester Anna Mee Allerslev (R).

Ifølge tal fra Region Hovedstaden og Region Sjælland vil hotel- og restaurationsbranchen opleve en vækst i antal arbejdspladser på 18 procent og ligger i top tre over brancher med størst vækstpotentiale frem mod 2020.