Flemming Østergaard er stadig en holden mand

Den tidligere Parken-boss bogførte sidste år en egenkapital på knap 33 mio. kr. i Østergaard-familiens selskab. Bagmandspolitiet, som har tiltalt ham for kursmanipulation, vil konfiskere over 15 mio. kroner hos den tidligere Parken-formand, hvis han bliver dømt i en verserende sag.

Flemming Østergaard bogførte sidste år en egenkapital på knap 33 mio. kr. i Østergaard-familiens selskab. Bagmandspolitiet, som har tiltalt ham for kursmanipulation, vil konfiskere over 15 mio. kroner hos den tidligere Parken-formand, hvis han bliver dømt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er stadig penge på kistebunden hos tidligere Parken-formand Flemming Østergaard, som bogfører en egenkapital på over 32 mio. kr. i sit og familiens selskab, Flemming Østergaard Management, for regnskabsåret 2013. Værdierne i selskabet er dog halveret siden storhedstiden i 2007.

Over 32 mio. kroner i egenkapital og en udbyttebetaling på 1,2 mio. kroner er årets resultat for 2013 i Flemming Østergaards næsten gældfri selskab, hvor aktiverne består af likvider (næsten ti mio. kr.) og værdipapirer. Ikke så ringe vil mange måske mene. Men alligevel en nedtur i forhold til storhedstiden i 2006 og 2007, hvor Flemming Østergaard bogførte en egenkapital på næsten 70 mio. kroner.

2007 var sammen med 2008 de år, hvor Bagmandspolitiet anklager Flemming Østergaard for ulovlig handel med Parken-aktier sammen med bl.a. selskabets daværende direktør, Jørgen Glistrup. Politiet mener, at Flemming Østergaard på den baggrund sikrede sig en fortjeneste på over 15 mio. kroner, som politiet kræver konfiskeret.

Flemming Østergaard Management beskæftiger sig med konsulentvirksomhed og investering i værdipapirer. Selskabet ejer 40 pct. af en amerikansk virksomhed, Paula Black & Associates Inc., som arbejder med branding inden for advokatbranchen.

Om Flemming Østergaard kommer til at punge ud afhænger naturligvis af, om det lykkes anklagemyndigheden at få ham dømt for kursfusk. Specialanklager Jørn Thostrup har tidligere sagt, at EBH-sagen, hvor bankdirektører fra EBH Bank og Sparekassen Himmerland var tiltalt for kursmanipulation, kunne påvirke Flemming Østergaards sag.

Som bekendt blev de to bankdirektører frifundet for kursmanipulation i Vestre Landsret i april, hvilket formentlig har fået Flemming Østergaard til at drage et lettelsens suk. Historien viser, at det er vanskeligt at få folk dømt for kursfusk i Danmark.

Flemming Østergaard ejer sit selskab sammen med sin kone og to sønner.