Fire brancher trækker flest nye job

Akademikerne myldrer ind i virksomhederne. Sidste år kom der 6.000 flere akademikere i job i den private sektor. Ulempen ved mange nye akademikerjob er, at det er med til at skævvride landet.

Akademikerne vinder kampen om de nye job. Fold sammen
Læs mere
Foto: Simon Skipper

Det er et hit at være akademiker, hvis man gerne vil have job inden for IT-, medicinal- og rådgivningssektoren. Sammen med handelsvirksomheder står de tre brancher for omkring halvdelen af fremgang i beskæftigelsen for de kloge hoveder i 2015.

Det viser tal fra Akademikerne, som er a-kasse for personer med lang videregående uddannelse. Meldingerne fra de kloge hoveders fagforeniger går på, at der er problemer for de nyuddannede med at finde job, men ellers går det pænt fremad. Sidste år steg beskæftigelsen i den private sektor med næsten 6.000 personer for akademikerne. Herudover kom der 4.000 personer med de lange uddannelser i den offentlige sektor.

Fra a-kassen lyder budskabet derfor, at akademikerne erobrer arbejdsmarkedet.

En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser samme tendens. Chef­økonom i Dansk Erhverv Steen Bocian mener ikke, at økonomer, jurister, ingeniører og andre akademikere nødvendigvis kan strække armene helt op i vejret som de største vindere i jobopsvinget, mens de ufaglærte er taberne. Ifølge undersøgelsen fra både AE og Akademikerne dykker beskæftigelsen for personer med kun grundskolen som uddannelse ganske kraftigt.

Uddannelse er vigtig

Steen Bocian fremhæver, at der er usikkerhed i tallene, fordi der er en stor gruppe ­personer, som er kommet i job, hvor man ikke kender deres uddannelsesniveau, men han er ikke i tvivl om, hvilken vej udviklingen går på det danske arbejdsmarked.

»Uanset hvordan man vender og drejer tallene, så er den politiske konklusion klar. Uddannelse er vigtig – vi har over tid brug for færre ufaglærte og flere faglærte og flere med videregående uddannelser. Så det er vigtigt at fastholde fokus på uddannelse. Det betyder ikke nødvendigvis, at der skal bruges flere penge – vi har i forvejen et meget dyrt uddannelsessystem – men der bør være fokus på at optimere det,« siger Steen Bocian.

Mangel på arbejdskraft

Siden finanskrisen har arbejdsmarkedet været det store lyspunkt i den danske ­økonomi. Vi har store kvaler med at få ordentlig gang i væksten, men til gengæld bliver der skabt mange nye job i virksomhederne.

Økonom i Danske Bank Louise Aggerstrøm Hansen fremhæver, at de gode tider på arbejdsmarkedet viser, at der er et opsving i den danske økonomi trods den lave vækst. Og det betyder, at man i stigende grad begynder at se mangel på arbejdskraft, men det er ikke ligegyldigt hvilken arbejdskraft.

»Derfor er det vigtigt, at så mange unge som muligt får sig en uddannelse – både fra de videregående uddannelser og fra de tekniske skoler. Ved valg af en specifik uddannelse kan det samtidig betale sig at skele til, hvilke typer medarbejdere virksomhederne efterspørger. Det kan både øger jobmulig­hederne og er i sidste ende med til at styrke den overordnede produktivitet i samfundet,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Hun fremhæver, at der er en bagside af medaljen. For den udvikling vi ser, med flere akademikere i arbejde og færre ufaglærte, er samtidig med til at understøtte en skæv­vridning mellem landsdele, påpeger Louise Aggerstrøm Hansen.

»Da akademikerjob har en tendens til at være placeret i de større byer, er udviklingen med til at forstærke fremgangen i byerne, mens der i mindre befolkede områder, der i højere grad er præget af erhverv med mange ufaglærte, ses færre arbejdspladser. Det er blandt andet en af forklaringerne bag udviklingen i boligpriserne, der er steget væsentligt hurtigere i og omkring de større byer end i landkommunerne,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.