Find mennesket bag historien

Og det er ikke den historie, du ser på Facebook!

Foto: Simon Skipper. Portræt af de fire skribenter i Berlingske Business Søndag Merete Wedell-Wedellsborg, Alfred Josefsen, Stephen Bruyant-Langer og Charlotte Mandrup.
Læs mere
Fold sammen

Sidste lørdag var jeg til boksning, og der talte jeg med min træner. Han fortalte mig, at han arbejder på et hjem for svært psykisk syge. På en måde et opsamlingssted for skæbner – beboernes fortællinger er frygtindgydende: Depression, psykose, misbrug, hjemløshed, kriminalitet, angst og meget mere.

Min træner fortalte mig, at det er afgørende, at beboerne ikke kan blive smidt ud – de skal føle tryghed og tillid, og rammerne skal være i orden, så deres normer for æstetik også bliver udviklet. I det hele taget er fokus på udvikling og ikke på afvikling.

Under træningen har jeg ofte lagt mærke til den respekt for andre, som kendetegner min træner. Han er i usædvanlig høj grad bevidst om sin egen fysiske placering i forhold til for eksempel mig som elev.

Han fortalte mig, at han aldrig står mellem døren og en beboer – fordi beboeren så kan føle sig truet eller lukket inde i et hjørne. Han kombinerer stor kraft med solid pædagogik – det kræver et særligt omsorgsgen at agere både effektivt og pædagogisk. Derudover er han et udpræget overskudsmenneske – energisk, inspirerende og underholdende – en rollemodel, specielt fordi han tænker i modtagerperspektiv.

Og hvorfor skriver jeg så dette? Jo, han fortalte, at det for ham ofte gjaldt om at finde mennesket bag historien. Disse menneskers sygdom er deres historie. De bliver defineret, og de definerer sig selv som deres sygdomshistorie.

Deres sygdom fylder så meget i deres liv, at fortiden forsvinder – alle normalitetsbegreber fordufter. Så opgaven er ofte at forsøge at finde frem til den person, de var, før sygdommen tog over. Når det lykkes, er det muligt at dekonstruere den nuværende virkelighed og rekonstruere en ny og bedre fortælling med udgangspunkt i mennesket bag.

Det slog mig, at det principielt er det samme, jeg gør. Når jeg udvikler personlige forretningsplaner med folk, skaber vi sammen en hensigtsmæssig fortælling, som fokuserer på styrker og fremtiden og ikke på svagheder og fortiden.

Der er en fantastisk kraft i at genopfinde dig selv. Det betyder i praksis, at du bliver i stand til at fortælle dig selv – og dernæst også andre – en positiv historie. Det fører sjældent til noget godt at fokusere på problemer, hindringer og andre selvbegrænsninger, som definerer dig ud fra tidligere fiaskoer.

I stedet gælder det om at finde kraft og inspiration i succeser. Det er den måde, evolutionen har formet os. Når noget gik godt, blev der mere af det. Når noget gik dårligt, blev det elimineret.

Selvfølgelig kan vi ikke se bort fra eksistentielle problemstillinger. Vi oplever alle sammen livskriser: Et barns sygdom, en forælders død, en skilsmisse, en fyring – det er bare sjældent, at de reelle kriser finder vej til Facebook.

I mange tilfælde vælger vi at fortie disse problemer i stedet for at se dem i øjnene og bede vores omgangskreds om hjælp. Der er stor styrke i at turde bede om hjælp, og jeg kan ikke lade være med at tænke på, at i vor tids deleøkonomi er det naturligt også at dele sorgerne. Sorgen er kærlighedens pris. Det drejer sig om gennembrud fremfor fastholdelse.

Når du vælger at se tilværelsen i øjnene og ikke bare forestiller dig den lige vej mod toppen, kan det godt være, at du nogle gange føler dig ensom, bliver bange eller føler dig truet. Men når du aktivt konfronterer dine dilemmaer, bliver din succes både større og mere sandsynlig.

For dig drejer det sig om at forholde dig realistisk til dig selv og til dine omgivelser. Find dig selv bag din historie. Vi ønsker alle at føle os kompetente, at føle os inkluderede og at realisere vores potentiale. Og vi er alle sammen bange for at blive taget ud af spillet og aldrig komme tilbage. Så hvorfor forsøge at tegne et glansbillede? Bag historien er der altid et menneske. Det er det menneske, vi leder efter – og tampen brænder!

Go’ søndag.