Femern Bælt: Ingen garanti for danske lærlinge

Femern Bælt A/S vil lære af metrobyggeriets manglende lærlinge og stiller derfor strenge lærlingekrav. Men ingen ved, hvor mange af dem der bliver besat af danske elever.

Danmark og Tyskland bliver forbundet med en 19 kilometer lang bro fra Rødby på Lolland til Puttgarden på øen Femern ud for den tyske kyst. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen

Byggeriet af den milliarddyre Femern Bælt-forbindelse har længe været fremhævet i diskussionen om, at det offentlige skal stille krav om lærlinge for at sikre pladser til de danske erhvervsskoleelever, der mangler en praktikplads.

Men på trods af klausulerne er der ingen garanti for, at Femern Bælt-forbindelsens lærlingepladser går til danske lærlinge. I øjeblikket er ni internationale konsortier blevet udvalgt til at byde på det milliardstore byggeri til næste år, og i samtlige konsortier indgår virksomheder fra så forskellige lande som Holland, Spanien, Italien og Sydkorea.

»Vi forlanger, at entreprenørerne fremsender en plan for både ansættelse og vilkår for lærlinge. Den skal beskrive, hvor mange elever der vil blive ansat samt deres uddannelsesplaner og meget andet. Vi skal godkende de planer, men vi kan på grund af EU-reglerne ikke kræve, at det skal være danske elever,« siger teknisk direktør Steen Lykke.

Håber på danskere

For at undgå kritik af manglende lærlinge og lønninger under dansk overenskomstniveau har Femern Bælt A/S for længe siden nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter og regionale erhvervsskoler.

De skal forsøge at få så mange danske arbejdspladser ud af projektet som muligt ved blandt andet at sikre, at de udenlandske leverandører vil vælge danskere, når de mangler arbejdskraft.

»Vi har selvfølgelig ingen garanti for, at hverken arbejds- eller lærlingepladserne går til danskere, men det, vi kan gøre, er at klæde vores arbejdsstyrke så godt på som muligt til at byde ind. Erfaringerne fra metrobyggeriet har vist, at man i god tid skal informere entrepenørerne om, hvordan vores uddannelsessystem og arbejdsmarked fungerer. Det gør vi nu sammen med jobcentrene og håber, at det kan give den lokale arbejdskraft gode vilkår for at få fat i jobbene,« siger Michael Bang, der er administrerende direktør på Center for Erhvervsrettede Uddannelser på Lolland-Falster, CELF.

Lokal afsmitning fra danske elever

Også 3F Midtlolland er på stikkerne og har allerede nedsat en gruppe, som skal følge byggeriet af Femern Bælt-forbindelsen tæt. Det sker blandt andet via en polsktalende ansat.

»Vi ved, at vi ikke kan kræve en bestemt nationalitet. Men vi håber selvfølgelig, at de udenlandske leverandører vil vælge at bruge danske elever, for så skal de formentlig også bruge en dansk håndværker til at vejlede dem. Dem står vi så klar til at levere,« siger formand Jørgen Erik Kozak Nielsen, der håber at undgå konflikt på byggeriet, selv om 3F vil kræve overenskomst af de udenlandske firmaer.

Enhedslistens trafikordfører Henning Hyllested har tidligere spurgt transportminister Pia Olsen Dyhr (SF) om, hvor mange udenlandske lærlinge Femern Bælt A/S forventer uden at få noget konkret svar. »Vi kan godt se, at når man sender sådan noget i udbud, kan vi ikke forlange. at lærlingepladserne bliver danske. Men det var jo det, der var formålet med klausulerne, når vi har så stort et byggeprojekt på dansk jord. Selvfølgelig har unge i andre lande også behov for uddannelse. Men formålet med det her er først og fremmest at uddanne vores egne elever,« siger Henning Hyllested, der forsøger at overtale Femern A/S til at lade 3F og Dansk Byggeri kontrollere lærlingelønningerne.

Femern Bælt-forbindelsen ventes at koste lidt over 40 milliarder kroner, som Danmark yder statsgaranti for.