Fede rygere er også mennesker

Hvordan er det at være fed og ryger på en arbejdsplads med medarbejderpleje, motionsrum i kælderen, diætist og livs-coach...

Ve dem, der ikke sladres om, sagde Niels Hausgaard engang. De kan ligesågodt bo på indlandsisen. Men hov, er der ikke noget med, at det er skidt at sladre? At det skaber fordomme og fremmedgørelse, mens ærlighed varer længst?

Jo, sikkert – men derfor er sladder alligevel fedt. Ligesom TV, computerspil, flødekager, rygning, chokolade, tandsmør og grillmad. At forsage djævelen og alle hans gerninger, er i dag lig at forsage forbrugersamfundets fristelser.

Det succesfulde menneske er den strømlinede, velplejede, veluddannede, veltrænede og ungdommelige sunde sjæl i et friskt legeme, der står op søndag morgen og løber 3 kilometer, aldrig ryger og kun drikker 4 glas vin om året. Og hvor mange er det så lige, der findes af dem? Og gider vi dem i længden?

Jeg faldt forleden over en artikel i et virksomhedsblad med titlen ”Fede rygere er også mennesker”. Heri beskrev en flok medarbejdere, hvordan det var at være fed, ryger på en arbejdsplads med medarbejderpleje, motionsrum i kælderen, diætist, livs-coach og hvad der nu ellers er oppe i tiden. Hvordan de oplevede det som hang der et stort neongrønt fy-skilt over deres hoveder, at de var blevet pariaer på deres egen arbejdsplads, fordi det for dem var et af dagens højdepunkter at nyde et stykke med leverpostej OG smør, mayonaise og hvidt brød og et par basser med kaffe til smøgerne. Samtidigt med at de aldrig benyttede sig af motionen, massagen eller meditationen. På overfladen kan vi selvfølgeligt alle sammen være enige om, at alle de slemme ting burde afskaffes. Men at livet dernæst bliver meget bedre og vi alle sammen får forøget livskvalitet er altså ikke det samme. Faktisk er der lavet undersøgelser af at ”Everything bad is good for you”.

At TV, computerspil, flødekager, rygning, chokolade, tandsmør og grillmad også har positive konsekvenser. F.eks. vil en person med høj intelligenskvotient for 100 år siden være middelmådig til sammenligning i dag. Det er ikke kun de kloge, der bliver kloge. Vi bliver alle klogere, hvilket i høj grad tilskrives populærkulturens indflydelse. TV og computerspil er en kreativ udfordring, der træner hukommelse, problemløsning og evnen til at kombinere og danne ny mening. Og det bliver stadig mere komplekst at gå til.

De såkaldte strategiske alliancer, som virksomheder indgår i handler også om sladder – hvad har den kinesiske konkurrent i pipelinen? Kommer de andre først ind på det russiske marked, og hvad ved vi ikke om olieprisen i morgen? På en jysk virksomhed får de ”krisebasser”, når der opstår problemer i stedet for bare at holde et møde. Og fedt, sukker og chokolade trøster og gør opstemt på samme tid. Jeg vil ikke være Barbie, og jeg gider ikke arbejde sammen med Ken og Skipper. Forskellighed og fællesskab bliver fremover langt mere vigtigt end at være den materialiserede udgave af x antal selvudviklingsbøger. Vi får brug for rigtige mennesker med alle deres skavanker og laster. For i sidste ende er det kun vores forskelligheder, der gør en forskel. Og det skal altså ikke nødvendigvis gøre ondt for at gøre godt.

Så hurra for mine skæve tænder. Men nu smutter jeg altså – har lige fået at vide at der er nybagte boller med smør og chokoladekage i køkkenet.