Fantasier der matcher forretningslivets virkelighed

Venturekapitalist, erhvervsprofessor og forsker Søren Hougaard kommer tæt på erhvervslivet og dets aktører i en ny novellesamling.

Foto: Claus Bech
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Man plejer at sige, at virkeligheden ofte overgår fantasien. Ikke mindst i erhvervslivet. Hvem kunne for otte måneder siden forestille sig, at OW Bunker i den virkelige verden var et avanceret spillekasino og ikke en seriøs leverandør af fuelolie til rederierne.

På disse sider i Berlingske er vi normalt glade for det private erhvervsliv. Det er en kilde til vækst og velstand, som vi ikke kan undvære. Overskuddet kan vi så fordele eller omfordele alt efter politisk observans.

Men de private virksomheders verden er også en hård konkurrencedrevet verden, hvor vinderne hjemtager de fleste gevinster. Hvordan agerer mennesker under disse vilkår, og hvad gør de ved dem?

Det kan der skrives romaner om, men det sker sjældent. For forretningslivet er en fremmed verden for de fleste forfattere. De kender den ikke, de kender ikke dens aktører, ved ikke, hvordan de tænker og taler.

Anderledes med Søren Hougaard. Han er forretningsmand, forsker, adjungeret professor i iværksætteri, selv iværksætter, venturekapitalist og debattør. Han kender erhvervsfolk og er selv en aktiv aktør i markedsøkonomien. Han har mærket den på sin egen krop og studeret den i detaljer. Han er også forfatter af fagbøger – bl.a. til en spændende bog om venturekapitalens sørgelige historie i Danmark.

Men nu bevæger han sig ind på de skønlitterære forfatteres gebet med en novellesamling om livet dér, hvor pengene tjenes.

Her kan vi møde civilingeniøren Georg, der er en nørd udi beton. Han forsker i, hvordan man blander den, så den altid er frostsikker. Georg lader sig hyre af en stor cementkoncern og udvikler nye løsninger, som koncernen slår sig op på. Georg bliver feteret som specialist, men andre bliver rige på hans patenter. Det lever han ikke med i længden. Men da Georg bryder ud og vil være selvstændig, mødes han med et stalinorgel af retssager, som er tæt på at ødelægge hans liv.

I en anden novelle møder vi den kemiske forsker og direktøren, der sammen køber en kriseramt farve- og lakfabrik og får banket den op til en global succesvirksomhed. Men en dag bliver forskeren skilt og søger trøst hos kompagnonens kone. Det lyder banalt, og det ender da også galt. Men sådan er det ofte i erhvervslivets ensporede verden, hvor målrettede erhvervsfolk kører derudad uden at ænse, hvad der sker hos deres nærmeste.

Vi møder også to direktører, der for år tilbage har kappedes hårdt som interne kandidater om et topjob. De støder på hinanden i indenrigsflyet til Karup. Den forsmåede har fundet sig en mindre stilling. Han tabte konkurrencen om topjobbet, fordi den anden tørrede en korruptionssag i Qatar af på ham. Nu veksler de så ord igen – hyggeligt – ja, såmænd. Vi er trods alt gamle kolleger. Men gammelt nag er ikke glemt. Det uafsluttede regnskab gøres op med et troværdigt, men katastrofalt aktietip.

Søren Hougaard evner også at sætte sig i bankdirektør Lucas Andersens sted. Han leder en af Danmarks lokalbanker og er konge i provinsbyen. Han har »moderniseret« banken op gennem nullerne og taget ny forretning ind hos hovedstadens ejendomsudviklere. Så kommer finanskrisen og boblen sprænges. Sikkerhederne er pludselig intet værd. Finanstilsynet lukker banken. De lokale aktionærers penge er tabt. Roskilde Bank om igen?

Men er det hele Lucas Andersens skyld? Har han netop ikke gjort det, som alle sagde, man skulle. Er det hans fejl, at den amerikanske centralbank ikke redder Lehman Brothers og i stedet sætter en lavine i gang. Det er tæt på, at vi føler med Lucas Andersen, når han søger tilflugt for nærgående TV-reportere i sit sommerhus og drikker sig væk fra problemerne.

Vi møder også Jonas, søn af en succesfuld forretningsmand og imperiebygger. Jonas evner ikke at leve op til faderens ambitioner, selv om han forsøger. Det fædrende ophav vil gøre Jonas til et konkurrencemenneske. Det er jo sådan, forretningslivet er.

Men Jonas fejler – han kvalificerer sig ikke til at overtage virksomheden, vil i grunden hellere læse antropologi. Det ender med et brud, men Jonas kommer alligevel til penge – det som al forretning i sidste instans handler om. Hvordan skal ikke afsløres her.

Søren Hougaards novellesamling spænder vidt. Intime samtaler mellem forretningspartnere og familiemedlemmer blandes med indædte kampe om svimlende millionbeløb. Ansættelsessamtaler, HR-intriger og coaching er også en del af forretningslivets hverdag, som Hougaard gennemspiller i sine 17 noveller.

Som regel med den pointe, at den, der ler sidst, ler bedst. Alt sammen formidlet i et kontant, kort, præcist og rammende sprog med formuleringer, som erhvervsfolk kender fra sig selv.

Søren Hougaards »Fantasi over forretningslivet« overgår ikke erhvervslivets virkelighed bag facaden. Den er nemlig svær at overgå i disse tider. Men den matcher virkeligheden, og det er næsten lige så godt.