Fagforeninger: Folketingsvalg kan hjælpe os i slaget om overenskomst

De offentligt ansatte satser på, at udsigten til folketingsvalg lægger en dæmper på statens og kommunernes krav til overenskomstforhandlingerne.

Lærerformand Anders Bondo Christensen (til højre) forventer, at de forestående forhandlinger kommer til at foregå i en mere rolig atmosfære end i 2013. Her er han fotograferet sammen med Høje Taastrups borgmester, Michael Ziegler, der var KLs chefforhandler i 2013, hvor de to var vildt uenige. Arkivfoto: Martin Sylvest Andersen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når de offentligt ansatte i dag tager hul på overenskomstforhandlingerne med Kommunernes Landsforening (KL), føler specielt lærerne sig på langt mere sikker grund end sidst. De peger på, at de kommunale arbejdsgivere har været mindre udfarende med deres krav, end de var op til forhandlingerne i 2013, og chefforhandler og lærerformand Anders Bondo Christensen er ikke i tvivl om årsagen.

»Arbejdsgiverne har i modsætning til sidste gang været langt mindre krigeriske på nuværende tidspunkt. Det kan man jo godt formode skyldes, at regeringen snart skal på valg, og det giver mig et håb om, at vi kan indgå i reelle forhandlinger denne gang,« siger Anders Bondo Christensen, der forhandler på vegne af de godt 800.000 ansatte i kommuner og regioner i Forhandlingsfællesskabet.

Han peger på, at de ansatte nu har slået sig sammen i én stor forhandlingsgruppe og har koordineret deres krav med de ansatte i starten for at stå endnu stærkere i deres sag.

Glad for FN-kritik af regeringen

»Det gør vi, fordi vi har oplevet arbejdsgiverne i staten og kommunerne koordinerer deres krav i langt højere grad, senest så vi det jo med lærerkonflikten. Og så tror jeg også, at regeringen har noteret sig, at ILO har givet dem en næse i lærerkonflikten og vil holde øje med de kommende overenskomstforhandlinger,« siger han og henviser til, at Dannmarks Lærerforening har bragt konflikten i 2013 op for FNs internationale arbejderorganisation ILO.

For nylig medførte det kritik af regeringens indgreb i lærerkonflikten, og ILO har nu bedt om at blive holdt »orienteret« om de kommende forhandlinger.

Staten vil i dialog

Men foreløbig tyder det altså på, at forhandlingerne kommer til at løbe mindre dramatisk end sidst. Også de ansatte i staten forventer, at tonen i forhandlingerne bliver mere afdæmpet denne gang.

»Det er vores indtryk, at Moderniseringsstyrelsen er meget indstillet på dialog med os. Det er også ét af vores temaer til forhandlingerne, at vi vil have arbejdsgiverne til at indgå i en bedre dialog med tillidsrepræsentanterne og medarbejderne i hverdagen. Det vil skabe et bedre psykisk arbejdsmiljø, som er nødvendigt med det pres, alle offentligt ansatte mærker,« siger Flemming Vinter, formand for CFU, der repræsenterer de knap 200.000 ansatte i staten.

Færre ansatte skal beskyttes mod fyring

Men selv om konflikttrommerne foreløbig ikke lader til at buldre, er der alligevel områder, som parterne kommer til at skændes mere om end andre. Det gælder især spørgsmålet om tillidsrepræsentanter og de lokale samarbejdsudvalg, hvor fagforeningerne i dag har en deltager med fra centralt hold.

Kommunerne ønsker – lige som sidste gang – at kun de lokale tillidsrepræsentanter skal deltage og vil desuden gøre op med, at tillidsrepræsentanternes suppleanter og arbejdsmiljørepræsentanter ikke kan fyres. Kommunerne peger på, at der i dag er syv forskellige kategorier af medarbejdere, som er beskyttet mod fyring. Det betyder, at eksempelvis lederne af mindre arbejdspladser som for eksempel små børneinstitutioner ofte føler sig tvunget til at afskedige de bedste medarbejdere, hvis de skal spare penge. Men fagforeningerne vil kæmpe imod kravene med næb og klør.

»Det er som om, kommunerne ligesom Produktivitetskommissionen kun ser vores tillidsrepræsentanter og overenskomster som bureaukrati, der skal bekæmpes. Det vil jo ikke forbedre arbejdsmiljøet i hverdagen,» siger Anders Bondo Christensen.

Kommunerne offentliggjorde deres hovedkrav i efteråret og har peget på, at det er afgørende med en bedre ledelsesret til de kommunale chefer, hvis det offentlige fortsat skal forbedre serviceniveauet for borgerne.

Moderniseringsstyrelsen har endnu ikke udtalt sig om statens krav til de ansatte.