Fagbevægelsen dropper krav om selvvalgt uddannelse

Fagbevægelsen vil nu bryde med det mangeårige princip om selvvalgt uddannelse til forsikrede ledige. Uddannelserne af de ledige skal i langt højere grad tilpasses erhvervslivets behov, lyder det i et samlet udspil til en ny beskæftigelsespolitik.

Et forslag fra LO og FTF lægger op til, at der bør pilles ved de lediges frie valg til selv at vælge uddannelse, til gengæld skal det være afgørende, at der er et behov på arbejdsmarkedet for det, de vælger at uddanne sig til. Arkivfoto: Axel Schütt/Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Mens alle venter i spænding på regeringens højt profilerede beskæftigelsesreform, melder LO og FTF sig nu på banen med et opgør med de seks ugers selvvalgte kurser for dagpengemodtagere.

Ifølge de to hovedorganisationer skal dagpengemodtageres nuværende ret til selv at vælge uddannelse fremover ændres til en ret til 12 ugers arbejdsmarkedsrettet uddannelse målrettet erhvervslivets behov.

Med meldingen bryder LO og FTF med den hidtidige linje i fagbevægelsen, men til gengæld går de i offensiven med et tidligere ønske om at forlænge uddannelsesperioden.

»Erfaringerne viser, at ordningen ikke har fungeret optimalt, og at seks uger ikke er længe nok til at blive opkvalificeret. Derfor siger vi nu, at vi hellere vil udvide den, mod at a-kasserne til gengæld får lov til at bestemme, hvilket kursus der er relevant,« siger LOs formand, Harald Børsting, og fortsætter:

»Det er klart, at vi piller ved de lediges frie valg, men det er afgørende at der er et behov på arbejdsmarkedet for det, de vælger at uddanne sig i,« siger han.

De nye meldinger er en del af et samlet forslag fra fagbevægelsen til en ny beskæftigelsespolitik, som bliver et hot politisk emne på Christiansborg i det nye år. I begyndelsen af næste år ventes regeringens ekspertudvalg med tidligere skatteminister Carsten Koch i spidsen at fremlægge en lang række anbefalinger til, hvordan den danske beskæftigelsesindsats kan forbedres. Herefter har regeringen bebudet en omfattende reform af den danske beskæftigelsesindsats.

Forslaget fra LO og FTF lægger op til, at de nye uddannelsestilbud til dagpengemodtagerne skal findes på en liste over målrettede kurser og uddannelse på regionalt niveau. Listen skal udarbejdes af de regionale beskæftigelsesråd og kan f.eks. tage udgangspunkt i prognoser for regionens behov for arbejdskraft. Hvis ikke et sådant kursus er relevant, skal a-kassen beslutte, hvilket kursus den ledige ellers kan deltage i.

Fagbevægelsen vil samtidig give faglærte dagpengemodtagere ret til videreuddannelse på akademisk niveau. Derudover skal de ledige have ret til at omskole sig til job i andre brancher, men først når de har været medlem af den samme a-kasse i mindst otte år og er over 30 år.

Positiv beskæftigelsesminister

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) er umiddelbart positivt indstillet overfor fagbevægelsens indspil til reformen, selv om hun endnu ikke er klar med mange konkrete meldinger.

»Når jeg har meldt ud, at jeg ønsker en reform af hele beskæftigelsesindsatsen, så mener jeg det. Jeg er glad for at se, at LO og FTF tager fat på nogle af de emner og problemstillinger, som regeringen også har peget på. Det drejer sig særligt om, at beskæftigelsesindsatsen skal drejes fra bare at skræmme ledige hurtigst muligt i job til også at sikre den enkelte varig beskæftigelse,« skriver hun i en mail.