Få styr på tidens aktietrends

Hvor finder du fremtidens vinderaktier?

Foto: Jens Nørgaard Larsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er altid nemt at se, hvilke brancher der har været gode aktieinvesteringer, mens det er noget sværere at udpege de fremtidige vindere. Berlingske Nyhedsmagasin har fået to aktieeksperter til at komme med bud på både interessante brancher og interessante enkeltaktier. Forudsætningen er en tidshorisont på tre år eller mere, så for daytrading eller helt kortsigtede investeringer er de følgende råd ikke relevante.

Eksperterne er Peter Falk-Sørensen, stifter og hovedaktionær i Dansk Aktie Analyse, og Morten Langer, stifter og ejer af Aktieugebrevet. Begge har mange års erfaringer med vurderinger og analyser af danske aktier.

Fælles for vurderingerne fra begge eksperter er, at de aktier de peger på er virksomheder, der ikke er konjunkturfølsomme.

Morten Langer begrunder det med, at han ser en periode med økonomisk opbremsning og måske igen recession for sig.

"Det, vi ser nu, er, at EU skruer ned for de offentlige udgifter for at reducere statsgældsproblematikken. Konklusionen må være, at de hellere vil have en økonomisk opbremsning end en tillidskrise, og det vil formentlig præge de næste to-fire år, hvor budgetstramninger vil slå igennem. Jeg mener, at man skal gå efter defensive aktier og ikke-cykliske aktier og lade være med at købe vækstaktier," siger Morten Langer.

Om selve timingen af aktieinvesteringer vurderer Morten Langer, at man skal passe på de næste en til tre måneder. Forklaringen er, at situationen frem til nu har været, at vi var tilbage på sporet efter finanskrisen, og at der ville være udsigt til en solid vækst i indtjeningen i virksomhederne de kommende år. Men efter den omfattende gældskrise i en række euro-lande er der nu flere steder frygt for, at vi igen får en periode med recession.

"Det betyder, at der kan komme gode opkøbsmuligheder," siger Morten Langer.

Læs om medicinalbranchen, vedvarende energi, biotek, fødevarer og stockpicking i Berlingske Nyhedsmagasin 4. juni.