EU vil have mere socialt ansvar

De største danske virksomheder skal fortælle mere om, hvordan de arbejder med socialt ansvar og bæredygtighed. EU er klar i kulisserne med nye krav.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

EU er klar til at stramme skruen over for danske virksomheder, når det gælder det sociale ansvar. Emner som miljø, kvinder i ledelse og sikring mod brug af børnearbejde skal fylde mere i arbejdet på chefgangene. Og selskaberne skal være bedre til at fortælle omverdenen, hvad de gør på områderne. Mere præcist skal virksomhederne rapportere mere om, hvordan de arbejder med CSR-aktiviteter.

Ministerrådet forventes i denne uge at vedtage en tekst, som kan blive sendt videre til afstemning i parlamentet midt i april. De nye og skærpede regler har været undervejs et stykke tid og kommer til at gælde for omkring 150 af de største koncerner herhjemme.

De har alle siden 2009 skullet redegøre for deres CSR-politikker, handlinger og resultater i årsrapporten, men fremover bliver det yderligere præciseret, hvilke emner selskaberne skal omtale. Det drejer sig blandt andet om virksomhedens miljømæssige, sociale og arbejdsrelaterede aktiviteter samt arbejdet med antikorruption.

Desuden skal virksomhederne fortælle om, hvordan de arbejder for at få mangfoldighed i såvel ledelse som direktion. Begrebet mangfoldighed kan her forstås bredt som eksempelvis alder, køn uddannelses- og erhvervsmæssig baggrund. Hvis virksomheden ikke har nogen politik for CSR og diversitet, skal den pænt fortælle, hvorfor det forholder sig sådan.

Chefkonsulent i Dansk Industri, DI, Dorte Gram Nybroe understreger, at det kun er de største danske virksomheder, der bliver direkte berørt af det nye direktiv. Men hun lægger ikke skjul på, at hun ikke er udelt begejstret for det nyeste tiltag fra EU.

»Der er ingen tvivl om, at det her er ret omfattende, særligt hvad angår antallet af emner, der skal omtales samt fokus på risici i leverandørkæden. Nogle virksomheder gør allerede alle de her ting i dag, men for langt de fleste vil det betyde en ekstra byrde, som man kan spørge om er nødvendig,« siger Dorte Gram Nybroe.

»Når man spørger virksomhederne, hvem det er, der læser rapporteringerne om CSR, er det i høj grad konsulenter, studerende og lignende. Det kan være fint nok, men vi mangler stadig at se, at investorerne bruger rapporterne og tager deres investeringsbeslutninger efter dem, » siger Dorte Gram Nybroe.

De danske virksomheder har flere gange mærket stramninger fra lovgivningens side, når det gælder CSR-rapportering, hvor virksomheder med politikker på området skal fortælle om det i blandt andet årsrapporten.

Grundfos er en af de danske koncerner, der har arbejdet med emnet, længe før det fik den fine betegnelse CSR. Pernille Blach Hansen har direkte titel af direktør for bæredygtighed i koncernen, og hun er chef for en afdeling, der skal sørge for, at begrebet socialt ansvar og miljøspørgsmål bliver masseret ud i hele koncernen.

Hun fremhæver, at Grundfos arbejder med CSR af primært tre årsager.

Dels fordi selskabet tror på, at det er fremtiden, dels fordi det skal være en del af værdigrundlaget, og herudover fordi det kan være med til at nedbringe virksomhedens omkostninger. Specielt på det miljømæssige og sociale område.Grundfos har blandt andet en målsætning om, at udledningen af CO2 ikke må være højere end i 2008, selv om selskabet vokser. Pernille Blach Hansen vil ikke tage stilling til, om eventuelt flere rapporteringskrav fra EU vil være en fordel eller ulempe. Men hun påpeger, at beskrivelser af selskabernes CSR-politikker ikke i sig selv skaber mere bæredygtighed.

Grundfos har udover de forhold, som de skal beskrive i årsrapporten gennem mange år arbejdet med en særskilt rapport om CSR. Det skete ti år i træk med udgivelsen af et digert værk på fra 40 sider og opefter. I de seneste to år har koncernen ændret politik og er begyndt at gå mere målrettet til værks.

»Vi er gået væk fra de store rapporter. Dem var der ingen, som efterspurgte. I stedet går vi mere målrettet til værks med mindre dokumenter, der ikke bliver trykt, men ligger på vores hjemmeside,« siger Pernille Blach Hansen.

»Det handler i høj grad om modenhed i selskabet. I starten giver forpligtigelsen til at lave afrapportering hele arbejdet med CSR et løft, men efter noget tid er det ikke det, som skal drive det,« siger Pernille Blach Hansen.

En god forretning

En af landets førende eksperter i CSR, professor ved Copenhagen Business School Andreas Rasche, har tidligere udtalt sig kritisk over for virksomhedernes tilgang til arbejdet med socialt ansvar og bæredygtighed. Ikke når det gælder om, hvad virksomhederne skal skrive og skriver i deres årsrapporter, men mere hvordan de arbejder med det.

Andreas Rasche mener, at emnet for mange ledere er som et »quick fix« til et godt omdømme. Han påpeger i lighed med Grundfos, at CSR bestemt ikke er noget modefænomen, der hen ad vejen blot vil forsvinde igen. Dels fordi mange mennesker verden over ser det som et vigtigt emne blandt andet på grund af diverse store erhvervsskandaler. Herudover ses der stadig flere eksempler på, at det rent faktisk er en god forretning.