Erik Damgaard køber op i Greentech

Erik Damgaard Porteføljeinvest har benyttet juledagene til at købe yderligere aktier i Greentech Energy Systems.

Erik Damgaard har købt yderligere aktier i Greentech. Foto: Scanpix. Fold sammen
Læs mere
I tre omgange er der købt 10.000 styk aktier for i alt 2 mio. kr. Aktierne er dermed købt til en gennemsnitskurs på 66,9 kr., hvilket kan sammenlignes med lukkekursen tirsdag på 69,5. Det fremgår af en insidermeddelelse til Københavns Fondsbørs.

Erik Damgaard tjente sine penge, da han sammen med broderen stiftede det gamle IT-selskab Damgaard, som siden blev fusioneret med Navision og derefter overtaget af Microsoft.

Han har tidligere udtalt, at han har store vækstforventninger til Greentech Energy Systems, der producerer vindenergi. Ifølge Greens ejede Erik Damgaard Porteføljeinvest tidligere 6,8 pct. af Greentech.

RB-Børsen