Erhvervslivet gør politisk comeback

Det kom som et chok for regeringstoppen og ikke mindst ledende socialdemokrater, da fagbevægelsen sidste forår valgte at droppe fælles planer om en trepartsaftale mellem regeringen og arbejdsmarkedet.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) havde op til valget sat al prestige ind på at overbevise danskerne om, at man kunne finde 12 milliarder kroner ved at lade lønmodtagerne arbejde mere Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) havde op til valget sat al prestige ind på at overbevise danskerne om, at man kunne finde 12 milliarder kroner ved at lade lønmodtagerne arbejde mere, og nu ydmygede fagbevægelsen hende i al offentlighed ved ikke at levere. Eksperter, arbejdsgivere og dele af fagbevægelsen såede allerede tvivl om planerne før valget, men Thorning stod fast på, at en trepartsaftale var et robust alternativ til Lars Løkke Rasmussens (V) efterlønsforringelser.

Nu var planerne om blot at finde fire milliarder kroner gennem trepartsforhandlinger smidt i vasken – ovenikøbet af Dansk Metals hovedbestyrelse, som normalt er loyal over for den socialdemokratiske ledelse, og som skulle være med til at overbevise resten af fagbevægelsen om regeringens planer.

Ifølge flere socialdemokrater har skuffelsen over fagbevægelsen stadig ikke fortaget sig hos Helle Thorning-Schmidt og finansminister Bjarne Corydon (S).

Et køligt forhold: Med trepartsforhandlingerne ude af verden fulgte et mere køligt forhold mellem regeringstoppen og fagbevægelsen, mens erhvervslivet langsomt begyndte at spille en mere central rolle.

Det mest oplagte eksempel på det skifte fandt sted, da regeringen lancerede planen om akutjobbene i efteråret. Anført af fagbevægelsen havde regeringen gennem lang tid været under massivt pres for at finde en løsning for de tusindvis af ledige, som var på vej ud af dagpengesystemet.

I oktober sidste år præsenterede LO-toppen sit bud på en dagpengeløsning med en lang række uspiselige krav for regeringen.

Pakken blev lanceret på forsiden af Politiken, men symptomatisk for regeringens forhold til fagbevægelsen præsenterede Thorning samme dag den såkaldte Akutpakke, der gennem uger var blevet forhandlet med Dansk Arbejdsgiverforening.

Pakken skulle skabe 12.500 jobåbninger til udfaldstruede dagpengemodtagere og repræsenterede ifølge finansminister Bjarne Corydon en “hel og dækkende løsning” på dagpengeproblematikken. LO-toppen var end ikke blevet orienteret om forhandlingerne.

Vækst og private arbejdspladser: Netop i disse uger arbejder regeringen med den såkaldte konkurrenceevnepakke, som skal skabe vækst og private arbejdspladser. På alle niveauer mødes regeringspartierne med virksomhederne og deres organisationer i blandt andet DI og Dansk Erhverv.

Både ordførere og ministre lader sig inspirere af erhvervslivets ideer på konkrete møder. Samme intense idéudvikling foregår ikke med fagbevægelsen, selv om centrale S-ministre stadig mødes jævnligt med de ledende fagfolk i blandt andet 3F og Dansk Metal.

At regeringstoppen og fagbevægelsen ikke er helt enige om den førte politik, så man også, da LO-organisationerne i slutningen af januar lancerede deres bud på en jobpakke, som med massive offentlige investeringer skulle skabe 24.000 job på to år.

Selv om regeringen også har planer om flere penge til byggeri – formentlig private midler – faldt LO-pakken “uden for skiven”, som en regeringskilde formulerer det overfor Berlingske.

Regeringen ønsker at lette afgifter for erhvervslivet. I spil er formentlig den omdiskuterede NOx-afgift, lettelser af selskabsskatten og andre tiltag, der forbedrer virksomhedernes rammevilkår bredt. Til at finansiere pakken skal regeringen formentlig bruge penge fra det offentlige forbrug samt de kommende reformer af SU og kontanthjælp.

Det kan betyde, at der bliver lavet en stor aftale, som regeringen får svært ved at finde opbakning til fra Enhedslisten. Hvis erhvervslivet derimod bakker op om aftalen, bliver det svært for Venstre at stå udenfor. Så ros fra arbejdsgiverne er blevet en vigtig sag for regeringen, når konkurrenceevnepakken skal præsenteres.

Alliance skal tiltrække vælgere: Lige nu bejler regeringen til erhvervslivet, men topbosserne skal ikke sætte næsen op efter, at de røde partier bekymrer sig dybt om hverken aktionærerne i Vestas eller familieformuen i Danfoss.

Regeringen vil bruge erhvervslivet som en partner til at trække Danmark ud af krisen ved at øge den private beskæftigelse og til at trække vælgere hen over midten.

For nylig bragte Berlingske en Gallup-måling, som viste, at Thorning har sine egne vælgere imod sig, fordi de i højere grad ønsker at genbruge klassiske socialdemokratiske værktøjer som øgede offentlige investeringer, når ledighedskrisen skal bekæmpes i stedet for at lette afgifterne for erhvervslivet.

Alligevel blev målingen mødt med anerkendende nik i toppen af regeringen, fordi et stort flertal af de blå vælgere på 67 procent ønsker lavere selskabsskat og virksomhedsafgifter til at skabe private arbejdspladser. Det er de vælgere, regeringen skal tiltrække, hvis den vil genvælges ved næste folketingsvalg.

Kampen om Blå Bjarne: Internt i Socialdemokraterne arbejder man ud fra et vælger-ideal kaldet “Blå Bjarne”, som er en fiktiv person, der repræsenterer de vælgere, som regeringen gerne vil generobre. Blå Bjarne er privatansat med en faglært uddannelse og stemte på Poul Nyrup Rasmussen (S) op gennem 1990erne og Anders Fogh Rasmussen (V) i 00erne, men han har forladt regeringen siden folketingsvalget.

I arbejdsgiverkredse mødes regeringens generelle politik med afdæmpet ros. I begyndelsen af regeringsperioden lod SRSF-partierne en række erhvervsafgifter stige for et større milliardbeløb, men er senere kommet ind på en mere erhvervsvenlig kurs. Arbejdsgiverne har respekt for, at regeringstoppen holder fast i den nye kurs trods kritik fra blandt andet baglandet i S og SF og dele af fagbevægelsen. Det kender erhvervslederne fra deres egen hverdag, hvor en strategi skal gennemføres på trods af rigide medarbejdere, som en erhvervskilde forklarer det.

Selv om erhvervslivet er blevet positivt overrasket over den røde regering, mødes den nye ledelsesduo i SF i skikkelse af erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen og skatteminister Holger K. Nielsen med skepsis.

Annette Vilhelmsens udtalelser til Kjerteminde Avis om, at erhvervslivet ikke vil den nye regering det godt og derfor holder igen med væksten, er ikke glemt. På samme måde bliver Holger K. Nielsens åbne skatte-lister for danske virksomheder ikke taget vel imod i erhvervslivet.

“Det ligger i deres DNA, at de ikke vil os det godt,” som en kilde i arbejdsgiverkredse formulerer det.