Erhvervskommentar: Advarsel mod overlæssede topchefer

Jens Chr Hansen foto: Søren Bidstrup. Henrik Poulsen foto: Ida Guldbæk Arentsen Fold sammen
Læs mere

DONG-topchefen Henrik Poulsen træder et trin op ad rangstigen i den svenske mediakoncern Kinnevik. Fra menigt bestyrelsesmedlem til næstformand i børsnoterede Kinnevik, som fortsat kontrolleres af Stenbæk-familien.

Det sker meget pludseligt, fra den ene dag til den anden, nemlig i kølvandet på skandalen omkring den nuværende næstformand, tidligere finansminister i Sverige, Anders Borg. Den skandale har sit helt eget forløb i Sverige.

Den ellers respekterede Anders Borg forlod i al hast Kinnevik-bestyrelsen, da historien om ham efter en våd aften i byen begyndte at rulle. Borg selv har foreløbig ikke sagt meget om forløbet i det svenske natteliv, kun at han angrer, undskylder og forlader Kinnevik.

Denne klumme skal dog ikke handle om Borg, men om hvor pludseligt det kan skifte i toppen af erhvervslivet, og om hvor mange tunge poster en topchef egentlig kan påtage sig.

Henrik Poulsen er i forvejen medlem af bestyrelsen i Kinnevik, og set i det perspektiv er der umiddelbart ikke den store forskel på at være menigt bestyrelsesmedlem og næstformand. Og dog.

Næstformanden skal fra den ene dag til den anden kunne indtræde som ansvarlig formand og i øvrigt træde til i en krisetid. Samtidig er det gængs praksis, at formand og næstformand sidder på de fleste udvalgsposter i selskabet. Poulsen må regne med dobbelt så mange arbejdsdage i Kinnevik-bestyrelsen. DONG-chefen er ud over Kinnevik også medlem af ISS-bestyrelsen. Dermed har Henrik Poulsen opfyldt sin kvote med, hvor meget eksternt bestyrelsesarbejde han kan påtage sig.

I hvert fald hvis man skal tro de store og stadigt mere magtfulde internationale investorer som eksempelvis verdens største kapitalforvalter, BlackRock, der har en forvaltningskapital på mere end 35.000 milliarder danske kr. Herunder også med en række investeringer i danske børsselskaber.

BlackRock skriver i sin seneste opdatering om aktivt ejerskab, »Investment Steward­ship,« at den magtfulde kapitalforvalter vil stemme imod nye bestyrelsesmedlemmer i børsselskaber, hvis disse nye bestyrelsesmedlemmer i forvejen er topchefer i et andet selskab og har flere end to bestyrelsesposter. Klar tale.

»Bestyrelsesmedlemmer skal have den nødvendige tid til bestyrelsesarbejdet og være tilstrækkeligt fleksible i tilfælde, hvor der sker uforudsete hændelser.«

Det er kontant og skærpende udmelding fra BlackRock, som i øvrigt oplyser, at man i første halvår 2017 har afvist at støtte fem procent af de bestyrelsesmedlemmer, der blev foreslået.

Værst ser det ifølge BlackRock ud i Danmark og Sverige. Her afviste BlackRock omkring ti af de fore­slåede bestyrelseskandidater i det, som BlackRock kalder »Overboarding«. Altså et nej til bestyrelsesmedlemmer med for mange poster på CVet.

Det er dog vigtigt at skelne mellem fuldtidsarbejdende bestyrelsesmedlemmer uden en dagligt krævende topchefpost og så CEOer med eksterne bestyrelsesposter.

I takt med at bestyrelsesarbejdet over de seneste 10-15 år er blevet markant mere krævende samtidig med, at bestyrelsesmedlemmer risikerer at bliver hevet i retten, hvis det går galt, er der kommet betydeligt flere fuldtidsarbejdende bestyrelsesfolk.

Blandt de mest kendte er Michael Pram Rasmussen, Vagn Sørensen, Lone Fønss, Jens Due Olsen, Jørgen Vig Knudstorp, Ole Andersen, Stine Bosse, Lars Nørby Johansen, Lars Frederiksen med flere. De næste i den række kan blive Danfoss’ netop afgåede topchef Niels B. Christiansen og på lidt længere sigt måske også ovennævnte Henrik Poulsen. Han har bragt sig i en gunstig position til at få endnu flere poster, herunder også formandsposter, men først hvis eller når han slipper posten som topchef i DONG.

Presset fra investorer som BlackRock, men også fra ATP og såmænd også de danske anbefalinger om god selskabs­ledelse – corporate governance – har gjort, at topchefer påtager sig færre tunge bestyrelsesposter end tidligere.

Der er dog undtagelser.

En af dem er TDCs Pernille Erenbjerg, og det på et tidspunkt, hvor TDC er i en kriselignende situation. Erenbjerg har eksterne bestyrelsesposter i hele tre store børsselskaber, nemlig Nordea, Genmab og DFDS – i sidstenævnte er hun endog næstformand. Hun er »overboarded«.

En anden topchef, der også må formodes at have balkortet fyldt op er Coloplasts topchef Lars Rasmussen. Han er også formand i Lundbeck og medlem af bestyrelsen i William Demant. Det hører dog med, at Coloplast kører planmæssigt og solidt.

En tredje topchef med travlhed uden for hjemmedomicilet er Arlas topchef, Peder Tuborgh. Han er også formand i smykkekoncernen Pandora, som netop nu er udfordret og har mødt mistillid på børsmarkedet.

Presset på og ansvaret for bestyrelsesarbejdet vil ikke falde, men tværtimod stige. Bestyrelsesarbejde kan ikke udføres med venstre hånd. Signalet fra verdens største investor, BlackRock, er ikke til at tage fejl af.

Jens Chr. Hansen er Berlingskes erhvervskommentator