Erhvervsfolk holder sig langt væk fra politik

Erhvervsfolk fravælger Folketinget, og intet tyder på, at der kommer flere efter valget. Lav løn og mangel på reel indflydelse får erhvervsfolkene til at holde sig langt væk. Samtidig taber saglige argumenter, når beslutninger skal træffes, lyder det fra erhvervsfolk.

En af de personer, der faktisk har taget springet fra erhvervsliv til en politisk karriere er Kurt Kirkegaard. Han er direktør og nu tidligere medlem af Folketinget for Venstre. Fold sammen
Læs mere
Foto: Lars Helsinghof Bæk
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danske erhvervsledere holder sig langt væk fra at gøre politisk karriere. Mangel på reel indflydelse og stadig flere afgørende beslutninger, der træffes uden for Folketinget, får erhvervsfolk til at droppe en politisk karriere.

Sådan er virkeligheden nu – og den bliver formentlig lige så tydelig efter folketingsvalget.

Ifølge samfundsforsker Johannes Andersen fra Aalborg Universitet skyldes udviklingen, at Folketinget ikke længere er stedet, hvor de vigtige beslutninger træffes.

»Når vi ser få erhvervsfolk i Folketinget, skyldes det først og fremmest, at de har svært ved at få reel indflydelse på beslutningerne. De ræsonnerer formentlig, at de har lettere ved at få indflydelse på f.eks. den økonomiske politik ved at komme udefra,« siger Johannes Andersen, der er lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet og tilføjer:

»I virkeligheden skal man være forkert skruet sammen, hvis man virkelig tror, at man får indflydelse, bare fordi man vælges ind i Folketinget .«

»Mange erhvervsfolk er interesserede i at gøre en indsats i politik, men næsten alle viger tilbage, fordi der ikke er plads til saglige argumenter og ordentlig dialog. Det er i hvert fald derfor, at jeg ikke stiller op. Folketinget har stadig stor magt, men når grundigt forarbejde og saglige argumenter ikke tæller, bliver politikken tilfældig og uden den virkning, der er brug for,« siger erhvervsleder og iværksætter Lars Kolind, der ved sidste valg stillede op for Ny Alliance.

I det hele taget er fordelingen og forskelligheden, når det gælder erhvervsmæssig baggrund for folketingsmedlemmerne, under hastig forvandling.

»Tidligere var der en naturlig forbindelse mellem f.eks. de Konservative og erhvervslivet, på samme måde som der var mellem bønderne og Venstre. Men den forbindelse findes ikke rigtig længere, og politik er derfor i stadig stigende grad blevet et erhverv for akademikere, der er gode til at snakke,« siger Johannes Andersen.

En af de personer, der faktisk har taget springet fra erhvervsliv til en politisk karriere er Kurt Kirkegaard. Han er direktør og nu tidligere medlem af Folketinget for Venstre.

Han er fuld af politisk interesse, men måtte erkende, at det var en vanskelig transformation at gå fra et direktørjob til jobbet som menigt medlem af Folketinget på Christiansborg.

»Jeg besluttede mig for at stille op efter en række år på organisationsplan i partiet, fordi jeg ønskede at prøve kræfter med landspolitik. Som privat erhvervsdrivende mente jeg, at jeg havde meget at bidrage med. Ikke mindst i form af at bringe noget erfaring og noget realisme ind på Christiansborg, hvor de folkevalgtes viden om erhvervslivet ofte har teoretisk karakter,« siger Kurt Kirkegaard og tilføjer:

»Landspolitik tager al ens tid, og som arbejdet i Folketinget er indrettet nu, er der simpelthen ikke tid til at drive en virksomhed ved siden af. Jeg måtte med tiden erkende, at jeg måtte vælge mellem politikken eller min virksomhed. Var jeg fortsat i politik, så havde min virksomhed ikke overlevet. Økonomisk har det også været en udfordring. Det er ikke kun min personlige erfaring, men også et argument jeg møder hos mange andre selvstændige erhvervsdrivende,« siger Kurt Kirkegaard.

Men det er ikke alle erhvervsfolk, der tænder autopiloten og dropper politik. En af de nye i dansk politik er Karina Boldsen, der er rekrutteringsdirektør i Vestas og folketingskandidat for de Konservative i Aarhus.

»Jeg har i mange år overvejet at gå ind i politik. Det har været en stor beslutning for mig, for det betyder, at jeg skal forlade et arbejde, som jeg er meget glad for. Men når nu jeg i så mange år har været aktiv i politik, mener jeg også, det må være min pligt at stille mig selv til rådighed. Vestas har været meget støttende om mine ambitioner og har lovet mig, at jeg kan vende tilbage til mit job, hvis jeg ikke bliver valgt ind,« siger Karina Boldsen, der håber, at netop hendes erhvervsbaggrund vil give hende indflydelse, hvis det lykkes at blive valgt.

»Jeg håber, at jeg kan bidrage med en dynamik, som jeg i dag godt lidt kan savne i det politiske system. Jeg kunne godt tænke mig, at man på Christiansborg kunne reagere lidt hurtigere på udviklingen i den globale verden, som vi i dag er en del af,« siger Karina Boldsen, der også betaler en kontant pris ved at gå ind i politik.

»Jeg går væsentligt ned i løn ved at forlade mit job i Vestas og i stedet gå ind i politik. Men sådan må det være. Jeg brænder for politik, og derfor er det ikke lønnen, der er det afgørende element,« siger hun.

Berlingske ville gerne have haft en kommentar til emnet fra Folketingets formand, Thor Pedersen. Han har selv taget springet fra det private erhvervsliv, hvor han var direktør i et stort rengøringsfirma. Men Thor Pedersen afviser at forholde sig til det skæve Folketing.

»Jeg vil ikke sætte plusser og minusser på den erhvervsmæssige sammensætning i Folketinget. Det vil ikke være rigtigt at gøre som formand,« siger Thor Pedersen.