Er det godt eller skidt at være en »stræber«?

Vibeke Skytte, direktør i interesseorganisationen Lederne. PR-foto
Læs mere
Fold sammen

I min skoletid var det ikke velset at være en »stræber«. Begrebet blev brugt nedladende om de elever, som var særligt dygtige, aktive i timerne og havde udtalte ambitioner om høje karakterer. Og der var i øvrigt ikke langt fra »stræber« til andre og mindre pæne udtryk fra den store skolegårdsordbog!

Jeg tror heldigvis, at der er sket meget med synet på og accepten af at være dygtig og ambitiøs i de danske skoler – og jeg er helt sikker på, at det bliver stadig mere velset i voksen- og erhvervslivet at være åben omkring, at man er arbejdsom og har høje ambitioner.

Som leder kan der ligge en interessant og ikke nødvendigvis nem opgave i at håndtere forskelle på medarbejdernes ambitionsniveau og arbejdstempo. For et par måneder siden blev temaet belyst i serien Ugens Dilemma i Berlingske og på Business.dk.

I dilemmaet skal lederen Torben, partner i et mindre advokatfirma, finde ud af at takle reaktionen fra en gruppe medarbejdere, efter at teamets nye fuldmægtig, Malene, har sat nye standarder for den flid og det tempo, der bliver leveret i firmaet. Malene møder ind før de andre, er den sidste, der går hjem, og selv om hun fra begyndelsen i sit nye job har mange bolde i luften, leverer hun det ene fremragende resultat efter det andet.

Torben er som leder glad og tilfreds – lige indtil han bliver gjort opmærksom på, at Malene af nogle af de andre medarbejdere bliver betragtet som en trussel. De er bange for, at det nu bliver forventet, at de skal arbejde ligeså hårdt og længe som den nye kollega.

Hvad gør man som leder i sådan en situation? Beder Malene om at skrue ned for tempoet – eller de andre om at skrue op? Det var tydeligvis et dilemma, som optog mange af Business.dks læsere. I hvert fald var omkring 2.000 læsere inde og afgive deres stemme.

Dilemmaet rører ved nogle interessante perspektiver i lederrollen såvel som teamkulturen. I dette tilfælde tyder meget på, at der er brug for, at lederen tager en snak med alle – både den nye medarbejder Malene og hendes kolleger – om arbejds­kulturen i teamet. For mig lyder det i hvert fald, som om der hersker en generel uklarhed om, hvad ledelsens forventninger er.

Grundlæggende er der ikke noget som helst negativt i at være ambitiøs og flittig – og jeg tror, at vi er mange, der ligesom Malene i dilemmaet kan nikke genkendende til, at man som ny i jobbet gerne vil give den en ekstra skalle for dels at vise sit værd, men også fordi det simpelthen tager lang tid at komme ind i arbejdsgange, rutiner og mønstre i et nyt job.

Derudover er det vigtigt at slå fast, at der kan være stor forskel på, hvor meget man arbejder i perioder. Der kan opstå pukler op til en deadline, eller en vigtig ordre, som skal i hus, kan bevirke, at man er nødt til at arbejde flere timer end normalt. Omvendt kan der især på denne tid af året i mange virksomheder være stille dage, hvor mange kunder og samarbejds­partnere holder ferie, og hvor indbakken bliver fyldt i et noget mere adstadigt tempo end resten af året. Også i den forbindelse er det vigtigt, at ledelsen melder klart ud til medarbejderne om, hvad der forventes, og hvad kulturen i virksomheden er.

En sidste vigtig pointe er, at mennesker nu engang er forskellige, og det skal man som leder have øje og respekt for. Selvfølgelig kan der være brug for fælles retningslinjer og grundlæggende regler om, hvad der skal præsteres inden for en given arbejdstid – og for nogle kan målsætninger være en ekstra motivation og drivkraft. Men der skal også være plads til forskellighed. Min erfaring er, at den hurtigste medarbejder ikke nødvendigvis altid leverer den bedste arbejdsindsats. Og den medarbejder, som sidder flest timer i kontorstolen, leverer ikke pr. automatik det mest originale stykke arbejde.

Vibeke Skytte er direktør i interesseorganisationen Lederne