En stresspolitik skal bruges aktivt

En vedtaget politik om, hvordan man forebygger stress, må ikke blive en stopklods for nye tiltag.

Foto: Iris. Fold sammen
Læs mere

Mange virksomheder har poltikker om stort og småt. Faren for, at politikkerne ender i et ringbind eller på en medarbejderportal, hvor den ikke er synlig, er til stede. Særligt hvis man ikke er villig til at tage politikken i brug, når den udfordres.

I sidste uges ledelsesdilemma mødte vi afdelingslederen Kjeld. Han arbejder i en større produktionsvirksomhed, som efter flere langtidssygemeldinger på grund af stress for nyligt har vedtaget en stresspolitik. Nu er Kjeld blevet præsenteret for topledelsens nye strategi, der vil medføre forandringer og øget arbejdspres i Kjelds afdeling. Kjeld skal gøre op med sig selv, hvad han vil stille op med, at den kommende forandring sætter stresspolitikken under pres.

Læs sidste uges dilemma her.

»En stresspolitik er et vigtigt redskab, der ikke må stå i vejen for strategier og forandringer. Tværtimod skal den bruges aktivt, netop når der kommer forandringer,« siger arbejdsmiljøkonsulent hos Lederne Nanna Simone Jensen.

Nanna Simone Jensen forklarer, at en stresspolitik skal være brugbar, når det gælder:

»Kjeld må som leder i denne situation både forholde sig til forandringen og trivslen i sit team. Jeg mener, at Kjeld har muligheden for at bringe stresspolitikken i anvendelse, nu hvor afdelingen får en mængde nye arbejdsopgaver, som potentielt kan være stressende,« siger Nanna Simone Jensen, der anbefaler løsningsmulighed nummer et.

Arbejdsmiljøkonsulenten råder altså lederen til at indkalde sin afdeling til et møde, hvor han forklarer baggrunden for og målet med forandringen.

»Dernæst skal Kjeld involvere og inddrage sine medarbejdere i, hvordan de som team og hver især kan gribe forandringen an. Med stresspolitikken som støtte kan de sammen finde løsninger på, hvordan forandringen implementeres, så man sikrer både trivsel og produktivitet i teamet,« siger Nanna Simone Jensen.