En nomade vender hjem

Brian Petersen har efter 21 år på skiftende poster i flere lande overtaget styrepinden efter Niels Boserup i Københavns Lufthavne. Hans mål er at opfylde kundens behov. Men kunden er ikke Gud, siger topchefen, der har fået opfyldt en næppe udtalt drøm om at vende hjemtil fødelandet.

Brian Petersen er ny chef for Københavns Lufthavne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Morten Juhl
To billeder har bidt sig fast i Brian Petersens erindring fra det Danmark, han forlod for 21 år siden:

Dengang sagde folk: Vi har fået mere end nok, og alle mente, at nogen skulle gøre noget.« Især husker han to gange Larsen.

Skuespilleren Buster Larsen vrisne fjæs, når han i TV-revyprogrammet Hov-Hov tordnede: »Lorteland!« Og sangeren Kim Larsens afskedssalut, da han vendte Danmark ryggen og rejste til New York: »Det lugter for meget af ost. Jeg skal ud,« lød Larsens knarvorne farvel.

Kim Larsen kom hurtigt tilbage, men ikke Brian Petersen. I modsætning til Larsen, drog han ikke af land, fordi han var gnaven, men fordi eventyret og studierne lokkede i det forjættede, spektakulære USA. Og så blev han så forlibt i verden uden for Danmark, at som årene gik, troede han ikke, at han nogensinde ville komme tilbage.

Men hjem er Brian Petersen netop kommet for at overtage styrepinden efter Niels Boserup i Københavns Lufthavne.

Da Berlingske Business mødte ham, inden han fik overdraget ledelsesnøglerne, var Brian Petersen og familien kort før landet i Kastrup Lufthavn. De var rejst fra Guangzhou i Kina, som har været hans arbejdsplads de seneste tre år.

At lære at lytte
Rejsen til USA fik nemlig konsekvenser for den i dag 45-årige Brian Petersen. Han fik sin MBA i Californien, og amerikanerne fik øje på hans kvaliteter; han blev ansat i det verdensomspændende Procter & Gamble, som er indehaver af kendte mærkevarer som Pampers, Pantene og Pringles.

Som en nomade rejste han rundt i verden for Procter & Gamble – fra USA til England, til Sverige, til Tyskland, til Marokko, til Schweiz og Kina. Samtidig med at han klatrede op i hierarkiet til højere og højere poster i den amerikanske multinationale koncern. Brian Petersens scene blev global.

Vi mødte ham kl. 10 den første dag i et nyt kapitel i hans liv. Brian Petersens arbejdsdag var begyndt klokken halv otte i Københavns Lufthavne Kastrup, hvor han var gået sig en tur på sin nye arbejdsplads.

Hvorfor siger en mand, der har brugt hele sit liv på at sælge mærkevarer, ja til jobbet som administrerende direktør for en lufthavn?

»Faktisk har jeg to tidligere kolleger i Procter & Gamble, der er direktører for lufthavne: Mike Clasper i England og Wilfried Van Assche i Belgien.«

Han undrede sig, da de forlod Procter & Gamble, men ikke længere. I hans optik er det faktisk såre naturligt.

»Jobbet handler om at forstå kunder og give kunder, hvad de vil have.«

Og netop det har han beskæftiget sig med, siden han blev ansat i Procter & Gamble. En metier som han ikke synes er let, men udfordrende og spændende og som et detektivarbejde.

»Det handler om at observere adfærd og lytte, fordi i virkeligheden er det langt vigtigere, hvad folk siger i en lille parentes – eller i en lille eftertanke, end hvad de egentlig siger. Der er masser af fælder. Man må aldrig tro, at kunden er Gud. Kunden kan ikke fortælle, hvad han eller hun har brug for. Kunden kan ikke forestille sig løsningerne. De kender dem ikke, de beder ikke om dem.«

De marokkanske kvinder
Og her er det så, at Brian Petersen fortæller om dengang, han arbejdede i Casablanca i Marokko, hvor kvinderne brugte to timer hver anden dag på at vaske tøj. Sådan havde de gjort i generationer. Skrubbet og skuret tøjet på et gammeldags vaskebræt.

Brian Petersen forstod ikke, hvorfor de brugte så lang tid, når Procter & Gamble havde udviklet et iblødsætningsmiddel, der kunne skære halvanden time af arbejdet. Godt nok købte de marokkanske kvinder hans produkt, men de lagde ikke tøjet i blød, så det var lige fedt. Brian Petersen grublede. Og besluttede sig for at et skridt, som var helt uvant for Procter & Gamble.

»Vi besluttede os for at producere en reklamefilm på to minutter, der forklarede, hvordan produktet virkede. Og så puttede vi små farvede gryn i vaskepulveret.«

Det fik 79 procent af de marokkanske kvinder til at bruge produktet rigtigt. Brian Petersen ser helt kæphøj ud, når han beretter om reaktionen:

»Wauw, sagde de marokkanske kvinder. Det har ændret mit liv Jeg har fået mere tid til at hjælpe mine børn med at lave lektier. Jeg har fået mere tid til mig selv.’ En sådan reaktion gør det værd for mig at være en slags detektiv. Både jeg og forbrugerne får en belønning,« siger Brian Petersen.

Hvordan vil du så bedrive detektivarbejdet i Københavns Lufthavn?

»Københavns Lufthavne har 1.700 ansatte, men der er 25.000 mennesker i lufthavnen, der arbejder for, at Hr. Jensen og Fru Hansen får en god rejseoplevelse. Det vil sige, at der ikke er et enkelt firma som kan gøre det alene – det kan kun lykkes via frivillig samarbejde. Vi var en af de første lufthavne, der blev privatiseret i Europa. De andre lufthavne har kopieret, hvad vi gør her. Vi vil gerne tiltrække nye flyselskaber, åbne nye ruter, men det bliver kun til noget, hvis vi giver en service, som er bedre end andre steder. Det er der vores fremtid ligger.«

Forelsket i Danmark
Brian Petersen er sit fødeland mildt stemt.

»Et er at lære et andet sprog, noget andet er at lære en kultur at kende, ikke bare at læse om den teoretisk, men at kunne begå sig i en anden kultur, som om det var næsten din egen. Det rart at kunne mestre flere kulturer. Det er noget, jeg har lært ved at arbejde i Procter & Gamble – at kunne komme til Frankrig eller London og være på bølgelængde med mennesker. Det er sjovt og spændende. Men det er rart at komme tilbage til noget man kender.«

»Det er niende gang, jeg flytter land, siden jeg forlod Danmark. Men for første gang flytter jeg til en kultur, jeg kender. Alt virker så let i forhold til alle de andre gange, jeg har skiftet land. Det er ligesom at tage sit favorittøj på. Det passer, det er dejligt have på, og jeg føler mig tilpas.«

»Da jeg for 21 år siden landede i Los Angeles Airport, var det som at lande på Månen. Jeg blev mødt af et serviceniveau i USA, som ikke fandtes herhjemme.

I dag synes jeg, at servicen herhjemme er langt bedre end i USA. Jeg har spekuleret på, om det er USA, der er blevet dårligere, eller det er os, der er blevet bedre. Det er nok begge dele. Jeg kan huske, da man i Danmark begyndte at sige: ’Ha’ en god dag’.«

Brian Petersen virker faktisk småforelsket i sit hjemland:

»Jeg synes, vi er blevet igangsættere og iværksættere. Jeg har lagt mærke til, at de ord, der er hot buzzwords i udlandet, de er her alle – eksempelvis coaching. Går jeg ind i en boghandel finder jeg mindst 30 bøger om fænomenet. Lean taler alle om. I resten af verden er det forbeholdt de få – eksperterne. Danmark er kommet langt frem, når det gælder IT- og biotekindustri. Den globale konkurrencebane er blevet flad, og Danmark klarer sig rigtigt godt. Og det er jo netop det, vi skal.«

Perspektiv fra Kina
Brian Petersens perspektiv går fra Kina, hvor han de seneste tre år har været general manager for Procter &Gamble.

»Jeg kommer fra Kina, hvor omkostningerne er lave, men ikke nok med det. De er dygtige og smarte og uddanner videnskabsmænd en masse. I øjeblikket uddanner de 360.000 ingeniører. I USA uddanner de 60.000. Konkurrencen bliver hård for mine børn i fremtiden.«

»Der er allerede flere mennesker i Kina, der har internetadgang end i USA. De sender SMSer, som jeg aldrig har set i mit liv. 550 mia. SMSer sidste år, men det, man kan på internettet i Kina, er ikke særlig udviklet eller spændende. Det, kineserne endnu ikke har lært, er nytænkning, at se nye markeder, at se tendenser og gennemskue forretningsmodeller. som ikke fungerer længere.

De mangler kreativiteten. Det tror jeg kræver en tradition, som man først får efter mange årtier. Og det er jo netop det, vi er så dygtige til i Danmark.«

Lovordene står i kø:

»I Danmark kan jeg logge på min bank på nettet, jeg kan få alle mine breve fra staten, kommunen, elselskabet og telefonselskabet. Det kan man ikke i Kina.«

Den hemmelige drøm
Umiddelbart skulle man tro, at det var vanskeligt at forlade en virksomhed, hvor han efterhånden havde arbejdet sig langt op i hierarkiet. Og egentlig havde Brian Petersen ikke planer om at forlade Procter & Gamble – en virksomhed som han identificerer sig så meget med, at han undervejs i interviewet hele tiden siger jeg og vi om sin gamle arbejdsplads.

Procter & Gamble rekrutterede ham i sin tid fra skolen i Californien. Han arbejdede i sommerferien for dem og fik også et legat fra virksomheden.

»Jeg var enormt imponeret over virksomheden. De sagde: ’We do the right thing.’ Det tiltrak mig. Og ser jeg i dag en shampoo, eller hvad det kan være i et supermarkedet fra P&G, hvor etiketten er sat omvendt på, så køber jeg den, fordi jeg ved, at P&G vil betale mig tilbage. Sådan er holdningen og filosofien. Er der det mindste problem med kvaliteten, er forbrugerne nervøse for produkterne – også selv om det ikke er rigtigt – så bliver de kaldt tilbage. Jeg har aldrig nogensinde haft problemer med at få penge, hvis de skulle investeres i kvalitet eller til sikkerhedstjek af produkterne.«

Men som årene gik, lurede drømmen i bevidstheden om at vende hjem til Danmark.

»Det er en af de ting, jeg altid gerne har villet, men har ignoreret, fordi jeg troede, at det kunne jeg ikke – bl.a. fordi Procter & Gambles kontor i Danmark ikke er stort, så det var ikke interessant.«

Hvor højt i hierarkiet var du nået, hvis du var blevet?

»Jeg ved det ikke. Jeg var ikke blevet topchef for hele koncernen, fordi jeg er for gammel, men der var planer om, at jeg skulle til næste niveau.«

Næste trin i Procter & Gambles univers var niveauet før, man bliver administrerende direktør.

Derfor var det tillokkende, da han blev kontaktet af headhunterfirmaet Egon Zehnder om et job som administrerende direktør – at få sit eget skydetelt, som det hedder i direktørjargon – også selv om Københavns Lufthavne er en lille virksomhed i forhold til Procter & Gamble.

»I lang tid drømte jeg om job med mange nuller, og når folk forlod Procter & Gamble, kiggede jeg på antallet af de nuller, som de fik ansvar for. I dag har jeg erkendt: Hellere færre nuller og mulighed for større ansvar og indflydelse på en hel virksomhed.«

Tanker om slutjobbet
En erkendelse som voksede frem, da Brian Petersen blev kontaktet af headhunterfirmaet Egon Zehnder om et andet job som administrerende direktør, før han sagde ja til jobbet som topchef for Københavns Lufthavne.

»Jeg kunne godt være kommet til næste niveau i Procter & Gamble, men som headhunteren sagde til mig: ’Det lærer dig jo ikke at blive topchef.’ Jeg ville stadigvæk have kolleger omkring mig, som var en del af beslutningen. Det fik mig til fundere over, hvad mit slutjob skulle være, og hvad vil jeg bruge resten af mit liv på.«

»Det var spændende at tænke over, men også hårdt. Ind imellem troede jeg, at jeg aldrig ville komme igennem det. Risikoen ved et firma som Procter & Gamble er, at man vælger fra den menu, som P&G har defineret; man tror, det er universet. Egentlig kræver det ikke, at man selv beslutter, hvad det er, man vil med sit liv.«

»Samtidig ville næste niveau i P&G være mere af det samme. Jeg spurgte mig selv: Hvor meget af resten af mit liv skal jeg bruge på springbræt-job. Det kunne jeg faktisk have brugt hele mit liv på, hvis jeg ikke havde ændret kurs.«

To ting skulle et nyt job opfylde: Det skulle have med forbrugere at gøre, og han ville bruge mere tid eksternt end internt i virksomheden.

»I P&G bruger vi oceaner af tid på store konferencer, hvor vi skal blive enige om dette eller hint. Det giver ikke nødvendigvis det bedste resultat, fordi det bliver komitebeslutninger. Derfor vil jeg bruge mere af min tid på at forbedre virksomheden, konkurrenceevnen og levere et bedre produkt, derfor var stillingen som administrerende direktør så attraktiv.«

Familien og stabiliteten
Samtidig var Brian Nielsen og familien begyndte at tale om, hvor de havde lyst til at bo. Han mødte sin kone, da han arbejdede i Marokko. Hun arbejder i øvrigt også i Procter & Gamble. Parret har to små børn. Fra et tidligere ægteskab har han en datter, der bor i Danmark. Familien var blevet træt af at rejse rundt hele tiden. Og så var der børnene, måske var det bedre med en lidt mere stabil opvækst, hvor familien ikke hele tiden flyttede. De overvejede Geneve.

»Det ville være et godt sted for børnene at vokse op. Vi havde boet der og kendte landet, men det er ikke så dynamisk som i USA og i Kina. Jeg synes, det var lidt for kedeligt. Lidt for småt.«

Så blev han tilbudt jobbet i Danmark.

»Min kone syntes, at København har de samme fordele, som Geneve har. Hun skal selvfølgelig lære dansk og starte en karriere herhjemme. Det bliver en udfordring, men til gengæld ved vi, at vi ikke igen om tre eller fem år, skal flytte.«

Drømmen, han ikke turde drømme, blev opfyldt