En kinesisk skandinavisk model?

I fremtiden vil vi se eksperimenter med en skandinavisk model tilsat kinesiske karakteristika.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Da jeg første gang besøgte Kina i 1985, så jeg de første spæde tegn på, hvad der ville ske i fremtiden. Tusindvis af kinesere iklædt Mao-jakkesæt cyklede langs Chang An Avenue, men i det rige, hvor al privat virksomhed kun få år tidligere var forbudt, havde enkelte iværksættere allerede etableret sig som cykelsmede.

Der er sket en enorm forvandling siden. Kina styres i dag ud fra en mere pragmatisk, rød ideologi kaldet socialisme med kinesiske karakteristika.

Med forvandlingen er Kina rykket tættere og tættere på førstepladsen, når det kommer til økonomi og politik, og det kræver en helt anden form for ledelse end den hidtidige. Så hvordan uddanner Kina i dag den diktatoriske overklasse, herunder borgmestre, ministre, viceministre og chefer for statsejede virksomheder?

Eliteskoler

Kina har etableret et partiskolesystem, der inkluderer det nationale og kommunale plan samt provinserne og regionerne. De højst rangerende embedsmænd bruger regelmæssigt 2-12 måneder på eliteskolen Central Committee Party School i yderkanten af Beijing. Der er altid omkring 1.600 deltagere på campus, og nogle observatører hævder, at Central Committee Party Schools’ rektor meget vel kan blive Kinas næste præsident.

Ved første øjekast ligner skolen for Kinas kommunistiske elite de executive-uddannelser, som udbydes af de bedste business schools i USA og Europa. Indoktrineringen af en stærk ideologi ligner også den opskrift på succes, som vestlige virksomheder har anvendt. Fænomenet blev beskrevet som "kultagtige kulturer" i bestselleren "Built to Last" fra midten af 1990’erne.

Ser man nærmere på partiskolens livslange læring, vedbliver der dog at være et ying-yang-forhold mellem den unge, dogmatiske kommunisme og den menneskekærlige konfucianisme, der har været en del af Kinas kultur i årtusinder.

Fra vores demokratiske perspektiv ligger det kinesiske generalieblad i forhold til menneskerettigheder som en skygge over Kungfutses ideologi om velgørende ledelse. De kinesiske lederes fælles beslutningstagningskultur virker meget forskellig fra den individualistiske, maskuline ledelse, der er at finde i mange organisationer i Vesten. Så hvad kan vi lære af hinanden?

Nødvendig dialog

For nylig mødtes jeg med nogle af lederne fra den øverste partiskole, og det står klart for mig, at på trods af den succesrige, økonomiske model, så er den kinesiske elite fortsat villig til at lære af resten af verden.

Nogle ledere synes, at den skandinaviske velfærdsmodel er særligt fascinerende, og jeg har på fornemmelsen, at vi i fremtiden vil se eksperimenter med en skandinavisk model tilsat kinesiske karakteristika – forhåbentlig med vægt på de skandinaviske traditioner for åbenhed, demokrati og menneskerettigheder.

På CBS har vi en lang tradition for asiatiske studier, og som et af de danske universiteter er vi blevet bedt om at være en del af det danske universitetsprojekt i Beijing. Alligevel samarbejder vi også med partiskolen om social udvikling, fordi vi på den måde får den kinesiske elite til Danmark.