En grøn og innovativ nation

Regeringsgrundlaget rammer tidsånden med klar prioritering af danske styrkepositioner. Grøn økonomi er big business, viser ny hjemmeside, der skal brande Danmark som “State of Green”.

På Tåsinge er der stillet store vindmøller op mellem tre landsbyer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Annelene Petersen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ikke siden Mimi Jakobsen som erhvervsminister og Jørgen Rosted som departementchef har Danmark fået et så tydeligt bud på, hvad Danmark skal leve af i fremtiden. I midten af 1990’erne provokerede makkerparret i Erhvervsministeriet den socialdemokratiske Poul Nyrup Rasmussen ved at sætte spørgsmålstegn ved velfærdssamfundets indretning. Jakobsen og Rosted pegede på, at såvel den danske velstand som arbejdspladser var truet af globaliseringen og ny teknologi.

“Det må vi da som regering komme med bud på. Nu,” sagde de og gik direkte op mod Socialdemokraternes forestilling om velfærdsstatens ufejlbarlighed.

I sidste uge kom den nye regering så med sit regeringsgrundlag. Væk er tankerne om velfærdsstatens ufejlbarlighed. Væk er symbolpolitikken og fokus på særinteresser. Ind kom en pragmatisk linje forårsaget af armvridning mellem tre partier, og ind kom et regulært bud på, hvad Danmark skal leve af i fremtiden.

Om det bliver et flop, må tiden vise. Jakobsen og Rosted fik ikke succes med deres tankegods, men spørgsmålet er, om den nye regering har timet sit udspil bedre. Ikke mindst i lyset af, at det nu står lysende klart for alle, at Danmark er i krise, at vi halter bagefter, når det gælder om at få del i væksten i de nye økonomier i BRIK-landene (Brasilien, Rusland, Indien og Kina), og at vi på kort tid har mistet 175.000 private arbejdspladser.

Oversat til managementsprog står Danmark på en brændende platform. Det er som udgangspunkt en trist situation, men som omvendt kan udnyttes til at tænke nyt.

Når erhvervsledere hurtigt sagde god for det nye regeringsgrundlag, skyldes det, at regeringen tør prioritere og komme med bud på Danmarks styrkepositioner. Den underliggende dagsorden er at forbedre rammevilkårene og styrke innovationen inden for de udvalgte områder.

En af de markante nyskabelser er at udnytte det forhold, at det offentlige tegner sig for en tredjedel af den samlede efterspørgsel i samfundet. Ifølge regeringen kan en offensiv indkøbspolitik i det offentlige understøtte udviklingen af nye eksportområder inden for energi-, vand-, biotek- og velfærdsteknologi.

Et andet område, der udpeges som styrkeposition, er inden for turisme, design og ikke mindst danske fødevarer, hvor regeringen ønsker at benytte det momentum, som dansk gastronomi har oparbejdet de senere år. Ifølge regeringen skal dansk og nordisk madkultur udvikles og markedsføres, mens usunde fødevarer pålægges højere afgifter.

Big business: På mange måder er der ikke tale om nyskabelser, og det er ikke nyt, at der er et potentiale i grøn økonomi. Det nye er, at det bliver en del af et forpligtende regeringsgrundlag. Det fremgår af den nye hjemmeside stateofgreen.com, som blev lanceret mandag af Klimakonsortiet, der bliver sekretariat for det nye grønne brand State of Green.

På hjemmesiden ligger der allerede 350 virksomhedsprofiler med hver sin fortælling om produkter og kompetencer inden for energi, klima og miljø. Samtidig viser det sig, at der er markant flere større virksomheder i energiteknologibranchen. 40 procent af virksomhederne har mere end 10 ansatte. I industrien er det samme tal 24 procent, og for hele erhvervslivet er det 8 procent.

Grøn økonomi er med andre ord big business, men også et område, hvor den internationale konkurrence skærpes dag for dag.

Det ved de største danske virksomheder, og af samme grund glæder de sig over, at det fremstår signifikant i regeringsgrundlaget.

Læs Berlingske Nyhedsmagasin Guld 1000 - Danmarks 1000 største virksomheder - onsdag 12. oktober.