Emilie Norsk

Emilie Norsk, rådgivning, Talent 2016.
Læs mere
Fold sammen

I databeskyttelsens tjeneste

Kært barn har mange navne,« begynder Emilie Norsk, da hun skal forklare om sit arbejde.

Hendes kære barn er »digital trust«, også kendt som informationssikkerhed, privacy og databeskyttelse. Som konsulent i PA Consulting har hun således specialiseret sig i at rådgive virksomheder om, hvordan de holder dine, mine og alle andres data sikre.

Og det er ikke kun de tekniske aspekter, men også hvordan medarbejderne i virksomheden skal forholde sig til privatlivsbeskyttelse.

»Jeg kan godt blive mødt af lidt blanke øjne, når jeg er ude at holde oplæg, men min opgave er jo så at gøre det håndgribeligt, og det får jeg også ros for,« siger Emilie Norsk.

Og det håndgribelige er netop grunden til, at hun har valgt at fokusere målrettet på databeskyttelse. Fordi det er noget, som i sidste ende påvirker alle i en digital verden, hvor vi er afhængige af, at virksomheder behandler vore data med forsigtighed.

Emilie Norsks nærmeste chef i PA, Claus Høyer Madsen, fremhæver også hendes høje grad af specialisering og viden om ikke mindst den kommende EU-persondataforordning som årsagen til, at hun er en fremtidens kvinde.

Emilie Norsk

28 år, consultant, PA Consulting

2013: Cand.merc.aud., CBS

2013: Consultant, PwC

2014: Senior consultant, PwC

2015-: Consultant, PA Consulting