Emilie Konge Breindal: Skabte iværksættersucces på socialt medie

Emilie Konge Breindal Fold sammen
Læs mere
Foto: PR-foto

Emilie Konge Breindal, 29 år, stifter og adm. direktør, Konges Sløjd

Det er ikke første gang i år, at Berlingske fremhæver Emilie Konge Breindal. Tidligere på året stod hun nemlig også på listen over de 100 største talenter i dansk erhvervsliv med sin iværksættervirksomhed. Og det er ikke uden grund.

Hendes »uanede mængder energi«, som hun tidligere selv har betegnet det, har ført hende langt med virksomheden Konges Sløjd, som laver bæredygtigt babytøj. Det hele startede med, at hun ikke kunne finde babytøj til sin søn. Så gik hun selv i gang: Mens sønnen sov ude i gården, syede hun tøjet i et kælderlokal på Vesterbro i København.

I dag er virksomheden flyttet til et 1.600 kvadratmeter stort lager og har næsten 900 forhandlere i 60 lande.

En stor del af virksomhedens vækst de seneste år kan tilskrives Instagram, har Emilie Konge Breindal tidligere forklaret i Berlingske. I skrivende stund har Konges Sløjd 123.000 følgere på det sociale medie. I 2018 opnåede hun et resultat på syv millioner kroner.