Ekspert: Sæt topchefers millionlønninger op

Millionlønningerne til topcheferne i de største danske virksomheder bør sættes i vejret, hvis Danmark skal være i stand til at fastholde og skabe nye arbejdspladser, mener professor i ledelse.

Foto: Morten Germund

Det skriver TV2.dk.

En årlig løn på 10 eller 15 millioner kroner til landets topchefer lyder formentlig som astronomiske beløb for menigmand. Alligevel bør lønningerne til koncerncheferne i de største danske virksomheder sættes i vejret.

Det siger professor ved Institut for ledelse ved Aalborg Universitet Anders Drejer til TV2.dk efter den seneste opgørelse over koncernchefernes lønninger foretaget af Ritzaus Bureau. Her påpeger ledelseseksperter, at danske topchefers lønninger ligger under betalingen for tilsvarende stillinger i udlandet.

"Vi har behov for vækst og arbejdspladser i Danmark til alle danskeres bedste. Derfor er vi nødt til at rekruttere nogle dygtige ledere fra udlandet. Og når vi skal lokke folk med de rigtige kvalifikationer til topposter i Danmark, kan vi altså ikke sige til dem, at de skal gå ned i løn," siger Anders Drejer til TV2.dk.

Han frygter desuden, at Danmark mister konkurrenceevne og dermed vækst og arbejdspladser, hvis vi i fremtiden ikke kan holde på de største ledelsestalenter herhjemme.

"Jeg tror, vi kommer til at se en stor forandring i fremtiden. De kommende topledere, som i dag er under 40 år, har et helt andet forhold til det at bo i udlandet. Jeg kunne godt forestille mig, at vi mister rigtig mange af de dygtige talenter til udlandet - talenter som er mulige kandidater til at blive topchefer herhjemme," siger Anders Drejer.

Professor i virksomhedsledelse ved Copenhagen Business School Steen Thomsen peger på, at selvom lønningerne til topchefer er lavere i Danmark, så er det et udtryk for markedsniveauet herhjemme. Han medgiver dog, at lønnen spiller en rolle i jagten på de bedste kompetencer.

"Jeg kan ikke sige andet, end at de lavere danske cheflønninger er en ulempe, når man skal tiltrække dygtige folk til virksomhederne. Og vi har set eksempler på bestyrelseskandidater fra udlandet har sagt nej tak til et tilbud om at sidde i bestyrelsen i en dansk virksomhed, fordi økonomien i tilbuddet ikke var god nok. Og så siger kandidaterne nej tak," siger Steen Thomsen.