Ekspert: Endnu en »krise-overenskomst«

Privatansatte sagde reelt ja til en lønnedgang med den nye overenskomstaftale, der gælder for 485.000 LO-medlemmer.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Trods udsigten til faldende lønninger er der ikke optræk til et oprør blandt landets 485.000 privatansatte LO-medlemmer. Et klart flertal på 69,2 procent har stemt ja til den toårige overenskomstaftale, og medlemmerne har i princippet sagt ja til en lønnedgang, lyder det fra Søren Kaj Andersen, lektor på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og organisationsstudier på Københavns Universitet. - Det er jo en »krise-overenskomst« med et stramt fokus på konkurrenceevne, siger Søren Kaj Andersen. For de lavestlønnede betyder overenskomsten, at der bliver lønstigninger på mellem 1,25 og 1,5 procent. - Derfor er der i princippet tale om en reallønnedgang, hvis man indregner inflation. Man skal selvfølgelig lige have i tankerne, at helt op til 85 procent af det det pågældende arbejdsmarked for privatansatte har et minimallønssystem, som betyder, at man forhandler den egentlige løn ude i virksomheder. Så hvis der kommer en bedring i samfundsøkonomien, er det ikke utænkeligt, at lønstigningerne kan blive større. Men der er uden tvivl sendt et signal om små lønsatser, siger Søren Kaj Andersen. LO-ledelsen havde på forhånd opfordret til et ja, og det det glæder formand Harald Børsting, at overenskomsten nu er på plads. - Resultatet betyder både tryghed for lønmodtagerne og styr på lønudviklingen i de kommende år. Jeg er sikker på, at virksomhederne nu kan begynde at udbygge produktionen og dermed skabe flere job, siger han. Overenskomsterne på det private område indfriede imidlertid ikke fagbevægelsens krav om det såkaldte kædeansvar. Nu foreslår Enhedslisten kædeansvaret indført ved lov i form af bestilleransvar. Forslaget ligger i forlængelse af regeringspartierne S og SFs udmelding i »Fair Løsning«. - Det er rigtig ærgerligt, at fagbevægelsen ikke kom igennem med sit krav om kædeansvar. Derfor må regeringen tage over og ved lov indføre bestilleransvar, hvor den, der bestiller en tjenesteydelse over en vis værdi, kan gøres økonomisk ansvarlig for, at der er betalt skat, moms, sociale bidrag og løn hele vejen ned i kæden, siger Enhedslistens Finn Sørensen, der mener, at man skal gøre op med den holdning, at hvis bare det er billigt, så skidt være med løn, arbejdsvilkår, og om der er betalt bidrag til fællesskabet. Ifølge Søren Kaj Andersen har de seneste to overenskomster nu været i den dårlige ende, hvis man tager arbejdstagernes briller på. - Når man sammenligner med overenskomsten i 2007 og med 00erne i det hele taget, hvor lønstigningerne på det danske arbejdsmarked faktisk var højere end i de lande, vi ellers sammenligner os med, så er der helt sikkert tale om en »krise-overenskomst«, som den i 2010, siger han. Hos LOs største fagforbund, 3F, der repræsenterer 45 procent af de stemmeberettigede, stemte 60 procent ja til overenskomsten. Størst modstand finder man hos Blik- og Rørarbejderforbundet, hvor mere end 90 procent af medlemmerne stemte nej. Godt 140.000 LOere deltog i afstemningen om overenskomsten, som løber fra 1. marts og to år frem.