Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Hvordan bestyrelserne udstikker retningslinjer til direktionen kan variere meget, men det er den administrerende direktørs ansvar at orientere bestyrelsen. Der står ikke noget i den offentligt tilgængelige del af DONGs vederlagspolitik om aflønning af andre end bestyrelse og direktion, men det fritager ikke den administrerende direktør for ansvar.
"Det kan godt være, at der ikke står klare og formelle regler, men hvis man laver en ansættelse, som ligger på kanten, så er det god kutyme at give bestyrelsen besked - om ikke andet så vender man det med formanden," siger Flemming Poulfelt, professor ved Copenhagen Business School.
Han vurderer, at en enkelt fejltagelse ikke bør føre til en fyreseddel, men når det drejer sig om et helt galleri af personer, så skrider bestyrelsen som regel ind, også selv om det er set før, at lønningerne til højtstående medarbejdere kan nå op på niveau med de administrerende direktører.
"Det afhænger meget af virksomheden, men det er ikke usædvanligt, at særligt værdifulde medarbejdere har en løn, der kan måle sig med den administrerende direktørs. Topchefen får oftest mere, men der kan findes eksempler på det andet," siger Flemming Poulfelt.
Flemming Poulfelts kollega på Copenhagen Business School, Ken Bechmann, peger på, at den administrerende direktør langt oftest modtager den største løncheck i slutningen af måneden.
"Der er typisk ikke så stor åbenhed om, hvad lagene under direktionen tjener. Men det man kan gøre, det er at kigge på virksomheder, der har en større direktion. Og det er tommelfingerreglen, at den administrerende direktør oftest tjener 50 pct. mere end de andre medlemmer i direktionen," siger han.