Eftertragtede udlændinge opgiver Danmark

Højtuddannet udenlandsk arbejdskraft ender ofte med hurtigt at rejse fra landet igen, viser den hidtil største undersøgelse på området, der offentliggøres tirsdag. Danskernes negative attitude og mangelfuld kommunikation fra myndighederne får skylden.

Khadija Schwach-Abdellaoui er forskerleder hos Novozymes.Hun kom til Danmark i 2002 Fold sammen
Læs mere
Foto: Peter Helles Eriksen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det starter ellers med gode intentioner om et flerårigt ophold i Danmark, men mange højtuddannede udlændinge er forduftet igen, inden der er gået tre år.

Hele 71 procent af de højtuddannede satser ellers fra starten på at blive end mere end tre år. Mere end 30 procent forlader dog Danmark, før ambitionen er opnået. Det viser en undersøgelse, som blandt andre Copenhagen Capacity, der hjælper investeringer til Region Hovedstaden, har lavet.

Efterlyser national strategi

Hos Copenhagen Capacity håber udviklingsdirektør Kim Bek, at undersøgelsen kan være med til at få politikere og erhvervsliv til at sætte sig ned og skabe en national strategi for at holde på de udenlandske talenter.

»Det kræver, at alle centrale aktører er med til at skabe den her fortælling om, at internationale medarbejdere er afgørende for at skabe dansk konkurrencekraft. Lige nu findes der ikke en national strategi for, hvordan vi bliver et attraktivt land at bo og arbejde i. Der mangler koordinering,« siger han.

Problemer med myndighederne

Undersøgelsen ’Expat 2010’ er den hidtil største på området. Bag den står foruden Copenhagen Capacity en lang række af offentlige myndigheder og organisationer som Videnskabsministeriet og Ingeniørforeningen. Beskæftigelsesminister Inger Støjberg og Carsten Koch fra LD fremlægger tirsdag undersøgelsens resultater ved et arrangement hos Mærsk.

31 procent af de 1505 adspurgte mener ikke, at danskernes attitude over for udlændinge er god. Samtidig mener 40 procent, at kommunikationen med det offentlige er besværlig, da den ofte er svær at få på engelsk. Samme antal har svært ved at kommunikere med Skat, mens 30 procent har det på samme måde med immigrationsmyndighederne.

»De rammevilkår, der møder internationale medarbejdere, når de kommer til Danmark, er på mange måder med til at gøre, at folk ikke føler sig velkommen. For eksempel, når al informationsmaterialet fra myndigheder er på dansk. Det er både en mange på social og kulturel integration, men også en strukturel integration i forhold til myndighederne,« mener Kim Bek.

Større universitetsoptag ikke nok

I går offentliggjorde DI en prognose, der skriger på endnu flere højtuddannede i fremtiden. I 2030 vil Danmark savne op mod 30.000 højtuddannede. En af løsningerne er at lukke flere ind på universiteterne. Selv hvis det sker, vil det dog formentlig være svært at mætte efterspørgslen. Derfor mener Copenhagen Capacity, at der bør satses på en national strategi, der kan forbedre vilkårene for at holde på de attraktive udlændinge.

Køb adgang: Danskernes holdning til indvandrere igennem 20 år

»Ændringen i forskerskatten er i vores øjne et kras i overfladen, men et skridt på rette vej. Der skal stadig gøres mere. Blandt andet for at geare små og mellemstore virksomheder til at tage internationale medarbejdere ind, for uanset om vi får flere på ind uddannelserne, så vil vi stadig være afhængige af højtuddannede udefra,« siger Kim Bek.