Dybvads dødskys

På tirsdag gennemfører Dansk Industri den største interne modernisering i organisationens historie.

Foto: Bjarke Bo Olsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

DI opstod i 1992 ved en fusion mellem Industrirådet og Industriens Arbejdsgiverforening. En klassisk organisationssammenlægning, der gik efter power i størrelse, men ikke tog et opgør med de indre linjer.

De valgte repræsentanter fik lov til at beholde deres positioner. Normalt er det opskriften på ineffektivitet og udvanding af budskaberne, men DI blev født med en administrerende direktør, Hans Skov Christensen, der alene førte industriens stemme – og med succes.

Hans Skov Christensens indflydelse som industriens førstemand var uovertruffen. Han havde kontrol internt, og han evnede til at trænge gennem medielandskabet og påvirke den politiske dagsorden. Skov Christensen kom ikke til landets betydningsfulde politikere. De kom til ham og blev manuduceret, hvis den politiske udvikling ikke tilgodeså industriens vilkår.

Hans Skov Christensen stoppede i 2010. Ind kom den tidligere departementschef Karsten Dybvad, der nok er analysens mester, men som er uden saft og kraft i mediebilledet. Forskellen på de to direktører kom til udtryk i en måling over de mest magtfulde politikere, embedsmænd og organisationsfolk fra august 2011.

Mens Skov Christensen hidtil indtog en suveræn førsteplads over de mest magtfulde organisationsfolk, landede Karsten Dybvad efter Jan Trøjborg, formand for Kommunernes Landsforening, og Harald Børsting, formand for LO. I den samlede vurdering havnede Dybvad på en lidet eftertragtet 21. plads over de mest magtfulde i den politiske verden.

Halverer hovedbestyrelsen

Men et er synlig magt, noget andet er intern magt. Når Dybvad møder sit folkevalgte bagland den 27. september, vil han uddele dødskys til halvdelen af DI’s hovedbestyrelse. Næsten 20 år efter den oprindelige fusion er DI moden til at modernisere og revilatisere den folkevalgte ledelse.

Når man kender lidt til livet i organisationernes verden, så er beslutningen om at slanke den politisk ledelse lidt af en revolution.

I dag er hovedbestyrelsen på 103 medlemmer. Fra på tirsdag er den på 52 medlemmer. Forretningsudvalget reduceres fra 15 til 12. Målet for DI er at gå i dybden med egentlige politiske drøftelser og dermed hurtigere og mere præcist byde ind på en aktuel, politisk dagsorden.

Men uanset hvor effektivt DI drives i fremtiden, afhænger succesen af, om organisationen har gennemslagskraft i den politiske verden. Det kræver en stærk person, som evner at trænge gennem med klare synspunkter i klar tale. Dybvad er gået i træningslejr, men han mangler at vise, at han kan træde ud af forgængerens skygge.

Analytiske evner er ikke tilstrækkelige. De er nyttige på de indre linjer, men de skal omsættes til enkle, forståelige budskaber. Det er Karsten Dybvads største udfordring og dermed også DI’s udfordring, for uden en markant personlighed til at varetage industriens synspunkter vil industrien dykke i politisk indflydelse.

I dag får du her i magasinet et forsigtigt indblik i Dybvad og DI’s visioner for erhvervslivet frem mod 2020. Spørgsmålet er, om Dybvad kan gøre visionen til sine egen mission for DI. Han skal på ryggen af et moderniseret DI træde i karakter. Det ser svært ud, men i fortvivlsens øjeblik kan han skele til den radikale leder, Margrethe Vestager.

Hun blev også betragtet som en lidt kedelig kontormus, da hun overtog lederskabet fra Marianne Jelved. Margrethe Vestager oplevede et styrtdyk i partiets popularitet, der kom oprør på de indre linjer, men hun holdt fast, gennemtænkte en ny politisk linje. Den har hun fulgt lige siden, og den har betydet, at hun fremstod som den mest tydelige politiske leder under valgkampen, og den store vinder ved selve valget.