Drop Rip-Rap-Rup-automatikken

Klumme: Kvinder skal ikke ind i bestyrelser og topledelser, fordi de er kvinder, men fordi de er kvalificerede. Samtidig skal mænd holde op med at rekruttere spejlbilleder af sig selv. Det skriver Vibeke Skytte, der er direktør i Lederne.

»Kvinder skal ikke ind i bestyrelser og topledelser, fordi de er kvinder, men fordi de er kvalificerede. Samtidig skal mænd holde op med at rekruttere spejlbilleder af sig selv.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Ihar Ulashchyk

For en måneds tid siden deltog jeg i Women’s Board Award – kåringen af årets danske bestyrelseskvinde. Det var vældigt spændende at opleve et par timers fokus på diversitet med taler af blandt andre administrerende direktør Lars Rebien Sørensen fra Novo Nordisk og den amerikanske ambassadør i Danmark, Rufus Gifford.

Kronprinsesse Mary overrakte prisen til Lene Skole, der har været på en imponerende rejse fra sin shippinguddannelse hos A.P. Møller – Mærsk over en række chefjob i Mærsk og Coloplast til i dag at være administrerende direktør i Lundbeck­fonden og have sæde i fire tunge bestyrelser.

Især ét synspunkt fra den 56-årige erhvervskvinde sprang i øjnene på mig, da jeg læste Berlingskes interview med prisvinderen dagen efter kåringen, nemlig hendes holdning til, hvordan man får flere kvinder til at sætte kurs mod bestyrelseslokalerne.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

»Selvfølgelig vil jeg gerne have flere kvinder i bestyrelserne, og der er rigtigt mange dygtige kvalificerede kvinder – også til de store selskaber. Der skal nok også komme kvinder i bestyrelserne, men det er også vigtigt, at man stiller de samme krav til mænd og kvinder. For det kan ikke nytte noget, at der sidder en gruppe mænd i den rigtige alder, der overhovedet ikke kan komme i nærheden af bestyrelsesposter, fordi der er politisk pres på, at vi skal have kvinder ind. Kvalifikationskravene skal være ens uanset køn,« lød det fra Lene Skole.

Jeg kan ikke være mere enig – og det gælder i øvrigt både, når vi som Lene Skole taler om kvinders indtog (eller mangel på samme) i bestyrelser, og når fokus er på kvinder i topledelse. Forskelsbehandling kommer der ikke noget godt ud af – uanset om vi taler køn, alder eller nationalitet. Til enhver tid må kriteriet, når man sammensætter bestyrelser og ledergrupper, være at kigge på kvalifikationer. Og de krav, der stilles, må ikke være kønsafhængige.

Men én ting er målsætninger. Noget andet er den virkelighed, vi ser omkring os. For et par uger siden faldt jeg over en opgørelse over kvindernes andel af lederposter hos Novo Nordisk. I 2015 nåede andelen af kvindelige ledere op på 41 procent mod 40 procent året før.

Men dykker man ned i tallene, er der i Novo Nordisks øverste ledelseslag kun 14 procent kvinder, og i koncerndirektionen er der p.t. ikke en eneste kvinde. Hermed adskiller landets største medicinalvirksomhed sig ikke fra mange andre virksomheder.

Et af de centrale problemer i relation til ligestilling på bestyrelses- og toplederniveau er, at der i mange år har været en tendens til at give mændene positiv særbehandling – de dygtige kvinder er således ofte slet ikke kommet i betragtning, når bestyrelsesformænd, direktører og headhuntere (oftest af hankøn) har skullet finde nye personer til virksomhedernes tungeste poster.

Så er der sket det, at mændene har kigget efter spejlbilleder af sig selv, den såkaldte »Rip-Rap-Rup-effekt«.

Hvordan vi – eller rettere: mændene – undgår den form for automatik, har Lene Skole også et bud på.

»Det er vigtigt, at vi sikrer objektive processer omkring udvælgelsen, så den endelige beslutning og valget sker på et oplyst grundlag, fordi der i den proces er indbygget, at det bliver kvalifikationer, performance m.m., man forholder sig til,« lød det fra Women’s Board Award-vinderen i Berlingske.

Det lyder rigtigt og enkelt. Og jeg har svært ved at tro, nogen mænd vil stille sig op og sige, at de ikke fremover ønsker at rekruttere på et oplyst grundlag!