Dronningen af Heineken

Charlene de Carvalho-Heineken er kvinden, som bestemmer, om den hollandske bryggerigigant Heineken skal ud af familiens eje og sælges. Svaret er stadig nej.

Spekulationen har atter drejet offentlighedens søgelys ind på kvinden, der afgør Heinekens skæbne. Og det er bemærkelsesværdigt nok et søgelys, som hun det meste af sit liv har forsøgt at undgå. Fold sammen
Læs mere
Foto: ROBIN VAN LONKHUIJSEN
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Verdens bryggerier danser atter om hinanden i en pirrende jagt efter nye valsepartnere.

Og blandt de fire allerstørste skiller de to sig stadig ud som svært indtagelige: Det fondsejede Carlsberg og det familiekontrollerede Heineken.

Står det til fjerde generation af familien Heineken i spidsen for den hollandske bryggerikoncern, vil bastionen forblive uindtagelig. Således er et nyligt frieri fra branchens nummer to, SABMiller, pure afvist – med den besked, at det fortsat er familiens »intention at bevare Heinekens arv og identitet som selvstændig virksomhed«.

Og følgelig svirrer rygtemøllen: Formår SABMiller ikke at købe sig større, risikerer den sydafrikansk-amerikanske koncern selv at ende i favnen på den største af dem alle, AB InBev. Vil SABMiller i stedet forsøge at kaste sig over Carlsberg? Eller måske drikkevarekoncernen Diageo?

Eller bare sætte endnu hårdere ind i forsøget på at overtale Heineken-familien?

Hollands anden dronning

Spekulationen har atter drejet offentlighedens søgelys ind på kvinden, der afgør Heinekens skæbne. Og det er bemærkelsesværdigt nok et søgelys, som hun det meste af sit liv har forsøgt at undgå.

Charlene de Carvalho-Heineken, der nu er 60 år, arvede for 12 år siden den kontrollerende aktiepost efter sin far, den farverige og nærmest legendariske Alfred »Freddy« Heineken. Det var ham, som for alvor begyndte at ekspandere internationalt og nok mere end nogen anden formede det hollandske selskab til den sværvægter, der i dag kan kalde sig verdens tredjestørste bryggeri.

Han havde lige dele ambitioner og smag for en luksuriøs levevis, som sikrede omgang med både det internationale jetset og den hollandske kongefamilie, der gerne var gæster på hans private yacht.

Heineken omtales i dag ikke sjældent som Hollands andet kongerige. Og Charlene som Hollands anden dronning. Ved Freddys død blev hun med ét slag Hollands rigeste person – rigere end netop selv dronningen.

Men modsat sin far foretrækker Charlene et liv i anonymitet – så anonym, som man nu kan være i hendes position.

Sin egen herre

Da Freddy Heineken døde, var det angiveligt hendes mand Michel, der overtalte hende til at gå mere aktivt ind i ledelsen af Heineken.

Ganske vist stod hun gennem en årrække i lære hos sin far, og det var ingen dårlig skole. Men i starten af sin karriere gik hun hellere sine egne veje med job i bl.a. Collett Dickenson Pearce, dengang et af verdens førende reklamebureauer under ledelse af reklameguruen Frank Lowe, der er forblevet en god ven. På den måde fulgte hun alligevel på en måde i sin fars fodspor – Freddy havde en baggrund i marketing.

Charlene foretrak dog meget tidligt at fokusere på at passe sin egen familie – hun har fem børn – og har aldrig udvist ambitioner om selv at overtage ledelsen i Heineken så aktivt som sin far.

»Jeg har altid haft det virkelig godt med at være anonym,« udtalte hun for nylig i et yderst sjældent interview med Fortune.

I stedet har hun gjort det klart, at hun blot vil tage vare på familiearven – grundlagt 1864 af Gerard Adriaan Heineken, hendes oldefar – indtil næste generation kan tage over. Formentlig i skikkelse af hendes ældste søn, 30-årige Alexander, der sidste år trådte ind i bestyrelsen.

Det bliver i familien

At Charlene værner så stærkt om både sin anonymitet og sin familiearv, hænger uløseligt sammen med Freddy. Da han overtog ledelsen af Heineken i 1950erne, havde familien mistet ejermæssig indflydelse gennem gæld, skilsmisse, dårlig forvaltning og anden ulyksalighed, og han måtte tage lån for at købe familiens ejerkontrol tilbage.

Ifølge legenden lejede han en Rolls-Royce for at køre i banken og få lånet i huset. Han ejede knap nok en klink.

Det har angiveligt gjort Charlene endnu mere opsat på at holde fast i familiens indflydelse. Hun har for nylig beskrevet det som »chokerende«, da hun i 2008 fik meldingen om, at familien bag et andet kendt bryggeri, Anheuser-Busch, havde solgt ud til InBev.

Tortureret med Carlsberg

Freddy Heinekens formue og levevis påkaldte sig dog på anden måde uønsket interesse. I 1983 blev han kidnappet og først frigivet tre uger siden mod betaling af et millionbeløb i løsesum.

Han tog det ganske vist selv i stiv arm og udtalte ved frigivelsen vittigt, at han var blevet tortureret: »De tvang mig til at drikke Carlsberg.«

Charlene, der også selv efterfølgende var udsat for et formodet kidnapningsforsøg, har siden blot været endnu mere optaget af at undgå offentlighed. Det er som regel hendes mand, den langt mere udadvendte Michel Carvalho, der fungerer som familiens talerør.

Han har selv en plads i bestyrelsen. Og er i øvrigt i besiddelse af en iøjnefaldende baggrund som filmskuespiller, olympisk skiløber, Harvard-uddannet jurist og topansat i storbanken Citi.

Den præcise arbejdsfordeling mellem Michel og Charlene vides ikke, men det formodes, at han i kraft af sin bankbaggrund har stor tyngde som rådgiver.

Parret spillede en hovedrolle, da belgieren Jean-Francois van Boxmeer i 2005 blev sat ind som bryggerikoncernens første ikke-hollandske topchef nogensinde og som optakt til tiltrængt fornyelse.

Om fornyelsen strækker sig til at slække på familiens kontrol, betragtes som tvivlsomt.