Drik din øl og flyv vægtløs ud i rummet

Den verdensberømte mørke øl, Guinness fylder 250 år. Det fejres over hele verden og giver via en konkurrence mulighed for en rejse ud i rummet eller en tur i ubåd med fri bar.

Foto: Leon Neal
Vind en tur ud i rummet til en værdi af 200.000 $. Sådan lyder tilbudet i forbindelse med Guinness 250 års jubilæum. Blandt de øldrikkende kunder trækkes lod om et sæde i en Virgin Galactic Spaceliner.Denne Spaceliner skal efter planerne sendes ud i rummet fra næste år fra et moderfly.

Bag Virgin Galatic står milliardæren, Sir Richard Branson, der har store planer omkring turisme i rummet med udgangspunkt i New Mexico. Her er man i gang med at bygge verdens første rum-lufthavn samt de moderfly, der skal transportere kunderne op i omkring 50.000 fods højde. Herfra fortsætter man i det fly, der bringer kunderne op i omkring 360.000 fods højde over jorden.

Sku' det være en u-båd i stedet..?
Det tager 90 sekunder med hastigheder på op til tre gange lydens. Heroppe kan man så nyde vægtløshed samt en imponerende udsigt til kloden, før man igen sætter kursen mod lufthavnen.

Foruden en tur i rummet kan de øldrikkende kunder også vinde en tur i en ubåd, hvor der er indrettet en bar med masser af det mørke øl. Endelig byder konkurrence på mulighed for at vinde en privat fest med The Black Eyed Peas ­ også med fri bar og plads til de fleste af vennerne.