Ditte Graa Wulff

Startups

Ditte Graa Wulff Talent 2017 startup Fold sammen
Læs mere

Hun vil skabe bedre møder

Som iværksætter starter dine ideer ofte med en grundlæggende undren. Jeg har altid undret mig over møder og den stiltiende accept af processen.«

Ditte Wulff er grundlægger af og direktør hos Mødehuset, der har trænet et firecifret antal ledere og medarbejdere i at holde bedre møder. Den 34-årige er ikke imod møder, men hun vil gøre dem bedre.

»Vores mission er at skabe en lille møderevolution. Vi leverer ikke kun tips og tricks, men en ny måde at anskue og deltage i møder på. Vi arbejder med nye mødeformater og vil udvikle en digital platform til blandt andet co-creation,« fortæller talentet, der også er på vej med en bog om det rette mindset for møder.

Ditte Wulffs revolutionære tendenser bliver hilst velkommen af en garvet mødedeltager, Stine Bosse, der har rådgivet talentet.

»Det er helt rigtigt set af Ditte og voldsomt nødvendigt i mange organisationer. Hvis processen er god, kommer man langt hurtigere frem og får truffet de rigtige beslutninger. Ditte har et stærkt fokus på det kvalitative, og hun kommer med sund fornuft, empati og et meget højt fagligt niveau.«

Ditte Graa Wulff 34 år, founder & CEO, Mødehuset

2010: Kaospilot, Kaospiloterne, Aarhus

2011: People and process manager, 23 Visual

2013: CEO, 23 Visual

2010-: Founder & CEO, Mødehuset