Dit fremtidige arbejdsliv bliver flydende og fleksibelt

Når verden bliver mere kompleks, vil fremtidens arbejde være mere forstyrrende og stille stadigt større krav til fleksibilitet. Blandt andet i form af mere flydende grænser mellem job og privatliv, bebuder Institut for Fremtidsforskning. En farlig tendens, advarer erhvervspsykolog.

Hvordan kommer vi til at arbejde i fremtiden?. Regus i Københavns Lufthavn. Claus Kjeldsen fra Institut for Fremtidsforskning Fold sammen
Læs mere
Foto: ERIK REFNER

Det tog telefonen 75 år at få 50 millioner brugere. Radioen brugte 38 år, TVet tog 13, fire for internettet og for Facebook tre og et halvt år. For mobilspillet Angry Birds gik der 35 dage.

Ny teknologi udvikles og distribueres med eksponentielt voksende hastighed, og det er næppe gået nogens næse forbi, at den stadigt større informationsmængde er blevet en fast del af de flestes hverdag – også i arbejdslivet.

At verden på den måde bliver mere kompleks, afspejler sig i den måde, vi lever og arbejder på. Og for at navigere i den virkelighed er en af tidens store strømninger – eller »megatrends« om man vil – at vi i fremtiden bliver mere fleksible.

Færre fastansatte

Det forklarer Claus Kjeldsen, administrerende direktør hos Institut for Fremtidsforskning. Han peger på, at vi allerede nu ser, at virksomheders position på markedet ikke længere er voldsomt afgørende. Det handler ikke om at være stor fremfor lille, men om at være hurtig og omstillingsparat fremfor langsom og fastlåst.

»Verden bliver hurtigere og mere global. Vi rejser mere, der bliver færre fastansatte til fordel for freelancere og konsulenter, netværket kommer i fokus, firmabilen bliver til en delebil, og det faste arbejdssted er i opløsning,« siger Claus Kjeldsen.

Med teknologien kan vi arbejde, hvorfra vi vil, og flere benytter sig af muligheden, forklarer han. Fleksibilitet er kodeordet, og for fremtidens arbejdspladser betyder det, at man sandsynligvis vil indrette kontorer efter opgavekrav fremfor til enkelte personer.

»De organisatoriske rammer fylder mindre, mens folks personlige forhold til arbejdet fylder mere. Hvor fagforeninger tidligere kæmpede for skarpt afgrænsede arbejds-tider, tager flere i dag arbejdet med hjem,« siger Claus Kjeldsen og tilføjer:

»Det er ikke længere unormalt at besvare e-mails om aftenen, og af samme grund er det nærmest blevet en menneskeret at kunne gå på Facebook i arbejdstiden. Med fleksibiliteten bevæger arbejdet sig ind i privatlivet og omvendt. De to områder kommer i forlængelse af hinanden.«

Mental overbelastning

Hvor Institut for Fremtidsforskning følger spændt med i udviklingen, råber erhvervspsykolog Henrik Rosenstjerne imidlertid vagt i gevær over for de fortsat mere flydende grænser.

»Jeg frygter, at mange kommer til at opleve en voldsom grad af mental overbelastning og opfatter det som en af de største og mest aktuelle trusler mod et godt arbejdsliv,« siger Henrik Rosenstjerne, som til daglig er direktør for Center for Moderne Arbejdsliv, der især beskæftiger sig med forebyggelse af arbejdsrelateret stress.

»For 20 år siden var virksomhederne meget interesseret i at lave storrumskontorer. Et af argumenterne var, at det ville give dygtigere ansatte, der kunne lære af hinanden og udveksle flere ideer. Men nyere forskning viser, at det mange steder har gjort det modsatte. Medarbejderne har haft sværere ved at koncentrere og fordybe sig,« siger han og tilføjer:

»Vi lever i en radikal forstyrrelseskultur. Vi er i stand til at samarbejde lynhurtigt og fra alle steder, men evnen til at skabe har aldrig været mindre. Muligheden for fordybelse og eftertænksomhed er blevet nærmest ikke-eksisterende.«

Det er ikke ensbetydende med, at man bør droppe teknologien som hjælpemiddel, understreger Henrik Rosenstjerne. Men det er fortsat vigtigt at sætte en grænse mellem fritid og arbejde, mener han.

Modstand fra det etablerede

Ifølge Claus Kjeldsen fra Institut for Fremtidsforskning lader det dog til, at betydningen af de flydende grænser blandt andet afhænger af ens forhold til ny teknologi. Og at det nye altid vil møde modstand fra det etablerede.

»Jeg er selv fra en generation, hvor det at få et brev nærmest var en andægtig begivenhed. Det har for min aldersgruppe smittet af på måden at håndtere en e-mail, mens børn, der aldrig er vokset op uden, har en meget mere afslappet og naturlig tilgang,« siger Claus Kjeldsen.

Med nutidens mange informations- og kommunikationskanaler vil fremtidens medarbejdere altså være langt bedre rustet til en stærkt fleksibel hverdag. For nuværende generationer er han enig i, at det gælder om at finde sin egen balance for bedst muligt at navigere i fremtidens arbejdsliv.

Klare roller og opgaver

Henrik Rosenstjerne er dog ikke overbevist. Han anbefaler, at det ikke bør være den enkelte, men organisationerne, der bør sørge for struktur i form af klare roller, opgaver og ledelse.

»Der er ingen tvivl om, at unge er mere kapable til at håndtere elektroniske hjælpemidler, men hjernen bliver stadig påvirket. Får den ikke lov til at koble af, ved vi, at det forringer arbejdet. Der er brug for stilletid og klare grænser,« siger han og tilføjer:

»Forskning tyder på, at vi får en slags »surferhjerne« ved konstant at være på. Vi bliver i stand til at scanne helt utrolige mængder data, men er i virkeligheden helt uegnede til større opgaver, der kræver fordybelse og koncentration.«